To aktører fra den danske life science-industri er nu gået sammen om at oprette et nyt selskab, der vil råde over en teknologiplatform til udvikling af en helt ny og yderst effektiv klasse af vacciner, som vil kunne bruges inden for så godt som alle sygdomsområder.

Det er biotekselskabet ExpreS2ion Biotechnologies, der er noteret på Nasdaq First North i Stockholm, og firmaet NextGen Vaccines, der er stiftet af vaccineforskere fra Københavns Universitet, som sammen har dannet det nye selskab AdaptVac. Og ambitionerne er enorme for begge parterne i den nye joint venture.

”Vi kender gruppen derinde, og de er meget kompetente forskere. De har udviklet noget teknologi, som vi har fulgt, og det er på verdensplan en af de mest spændende ting, der er inden for vaccineudvikling,” siger Steen Klysner, adm. direktør for ExpreS2ion Biotechnologies, til MedWatch og tilføjer:

”Og da de har fået den patenteret via Københavns Universitet, så har vi diskuteret, hvordan vi kunne føre det her til en form for videreudvikling. Og det er den aftale, vi har indgået nu. Dels fordi vi ved, hvad gruppen står for og kender deres kompetencer, som er af internationalt niveau, og samtidig fordi vi kender til teknologien og kan se, at det her er noget, der kommer til at ændre ved, hvor effektive og anvendelige vacciner er på en lang række områder.”

Finansiering i sigte

AdaptVac vil efter planen få en kapitalindsprøjtning på mellem fire og seks mio. svenske kroner fra ExpreS2ion Biotechnologies i løbet af de kommende tre år, mens NextGen Vaccines tilfører deres ekspertise og patenter licenseret fra Københavns Universitet til projektet.

Herefter vil AdaptVac operere som et selvstændigt selskab, hvor de to partnere deler omkostninger og indtjening ligeligt imellem sig. Bestyrelsen i ExpreS2ion er netop nu ved at evaluere, hvordan man skal finansiere sin investering i det nye selskab.

”Hvor meget, vi har brug for at finansiere yderligere, ligger ikke fuldstændig fast, men det er klart, at vi gerne vil konsolidere os yderligere, så vi også kan få fart i selskabet. Mange af de projekter og områder, vi er i, vil det være muligt at hive tidlige partnere ind, der kan finansiere dele af det. I forhold til vores egen finansiering, der har vi jo adgang til markedet. Og der er forskellige muligheder for at hente penge, som vi ser på i øjeblikket,” forklarer Steen Klysner og tilføjer, at den indledende investering mest er for at ”fore selskabet og styrke likviditeten”.

ExpreS2ion Biotechnologies leverer primært services og udvikler projekter via grants, og derfor er den nye joint venture også en lidt mere risikobetonet forretning, end selskabet har været vant til. Men det har ifølge direktøren været en ”balanceret afvejning” fra ledelsens side.

”Nu rækker vi ud, men tager dog en armslængdes afstand til den mere klassiske biotekudviklingsmodel, som så bliver baseret på delejerskab. Det er en lidt usædvanlig konstruktion, men den investering, vi begår, er relativt moderat i forhold til den værdi, vi får ind. Der er mange af de her projekter, hvor vi sagtens kan tiltrække finansiering og køre dem i den her ramme,” siger han.

Biotekselskabet vurderer at den risikojusterede aktuelle nettoværdi af dets andel i AdaptVac baseret på den nuværende pipeline er på mellem 50 og 100 mio. svenske kroner, mens Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at de to fremmeste projekter i det nye selskab har ”en potentiel værdi på to- til trecifrede millionbeløb, hvis de opnår markedsføring.”

”På sigt vil det her selskab typisk spinde projekter ud, og vi kan jo vælge at være dem, der tager projektet ud til videre udvikling, ligesom en tredje part kan være det,” lyder det fra Steen Klysner.

Enkelt, men effektivt koncept

Teknologien, som danner grobund for de projekter, er udviklet af den gruppe af KU-forskere, som for nylig har dannet NextGen Vaccines. En af dem, Adam Sander, kommer også til at udgøre ledelsen i AdaptVac sammen med ExpreS2ions forskningsdirektør og medstifter Wian de Jongh.

Ifølge Adam Sander kan selskabet med dets teknologiplatform udvikle vacciner, som er langt mere effektive end nuværende vacciner baseret på opløselige proteiner. Samtidig vil disse vacciner kunne produceres relativt billigt og teknologien kan let tilpasses og bruges på et hvilket som helst sygdomsområde. Rent konceptuelt er teknologien ret enkel, mener han.

”Vores teknologi er meget simpel. Vi kan klistre et vaccineantigen såsom et protein på overfladen af noget, der ligner en virus, som vi kalder viruslignende partikler. Det er i virkeligheden bare en proteinskal, men den har fuldstændig samme struktur som en virus. Ved at præsentere vaccineantigen i form af en virus opnår vi meget stærkere immunrespons i forhold til det, som ses ved anvendelse af en vaccine bestående af et protein i en vandig opløsning. Det i sig selv har et kæmpepotentiale,” forklarer han.

Metoden gør det desuden muligt at få eksempelvis kræftantigener til at fremstå som en fremmed virus. Kroppens naturlige immunsystem genkender den viruslignende struktur som en trussel og begynder derfor at danne antistoffer mod de kræftantigener, der fremvises på den virus-lignende partikel.

”Dét, hele vaccinefeltet har fokuseret på de sidste 30-40 år, har været at anvende en enkelt komponent fra en eller anden sygdomsorganisme som en vaccine. En grundlæggende problematik i den forbindelse er dog, at vores immunsystem ikke reagerer ordentligt på det. Det har vaccinefeltet være meget sene til at erkende,” siger Adam Sander og fortsætter:

”Når vi kan tage et protein og putte det ud på overfladen og få det til at antage form af en virus, så er immunsystemet ikke længere i stand til at skelne mellem, hvad der er fremmed og farligt, og hvad der er noget fra sig selv.”

Fokus på brystkræft

Forskerne har allerede vist yderst lovende resultater med en prototype på en terapeutisk vaccine mod brystkræft i prækliniske dyremodeller.

Den vaccine indeholder et kræftantigen, kaldet HER2, som udtrykkes i en tredjedel af alle tilfælde af brystkræft. Dermed får man immunsystemet til at angribe de HER2-udtrykkende kræftceller.

”Der har vi vist en fuldstændig enestående effekt af vores vaccine. Vi har vist, at vi både kan forhindre tumordannelse, og behandle HER2-positiv brystkræft,” siger Adam Sander om de prækliniske resultater.

Ifølge KU-forskeren har vaccinekonceptet derfor potentiale til at blive et bedre og mere sikkert alternativ til de antistofbehandlinger rettet mod bestemte proteiner, der i de senere år er begyndt at blive brugt mod både kræft og en lang række andre sygdomme.

”Man har anvendt de her antistoffer fordi, man ikke selv har kunnet danne dem. Så man har måttet oprense dem fra dyr. Det er en meget omstændelig og dyr proces, hvilket gør, at der er mange mennesker rundt omkring i verden, som aldrig nogensinde får gavn af den type behandling. Derudover er behandlingen også forbundet med store bivirkninger, da det ikke er naturligt for kroppen at få indsprøjtet store mængder antistof,” forklarer han.

Samtidig vil AdaptVacs vacciner være langt billigere at fremstille end de nuværende antistofbehandlinger, der kan koste op mod en halv million kroner per patient.

”Ved at erstatte dem med en vaccine, hvor vi ikke skal have antistoffet fra et dyr, men simpelthen inducerer antistoffet i vores egen krop, kan vi reducere omkostningerne ned til mellem 10 og 100 dollars for en samlet behandling,” anslår Adam Sander.

Selskabet har store forventninger til markedspotentialet inden for behandling af brystkræft, som på nuværende tidspunkt domineres af Roches antistofmiddel Herceptin, der sælger for mere end syv mia. dollars årligt.

”Vi skal jo starte et sted. Og det er klart, at vi går ind og vælger nogle højværdiprodukter, hvor der er plads til forbedring, og vi ved, at markedet er der,” forklarer Steen Klysner.

Bred anvendelse

Men vaccineteknologien kan som nævnt anvendes bredt, da man ifølge Adam Sander ”kan skifte overfladen til et hvilket som helst allerede identificeret vaccineantigen, som vi ved er beskyttende”. Og i AdaptVac har man allerede rettet fokus mod udviklingen af flere andre projekter, som bestemt ikke er mindre lovende.

”Hvad der bliver spydspidsprojektet, det ændrer sig nogle gange lidt, og lige nu rider vi på en bølge af gode resultater, som jeg sjældent har oplevet inden for forskningen,” siger han og fortsætter:

”Pt. arbejder vi på at udvikle en universal influenzavaccine. Det, vi vil, er at erstatte de vaccinationer, som mange mennesker modtager hvert eneste år.”

Når det kommer til vaccination mod influenza skal man holde tæt øje med, hvordan virussen ændrer sig fra sæson til sæson, og så fremstille vaccinen specifikt på den baggrund. Det betyder ifølge Adam Sander, at vaccinerne ”ofte ikke beskytter så godt, som man havde håbet.”

”Der er faktisk nu identificeret nogle vaccineantigener, som er i stand til at inducere antistoffer, der genkender mange forskellige typer af influenza. Begrænsningen for sådan en vaccine har været, at den ikke har kunnet skabe stærke nok responser. Der har vi vist med vores teknologi, at vi sidder med nøglen til det. Vi står potentielt med en vaccine, som man kan få en enkelt eller et par gange, og så behøver du ikke blive vaccineret mod influenza igen. Så det har et meget bredt potentiale må man sige,” siger han.

På vej mod klinikken

KU-forskerne har demonstreret proof-of-concept i dyremodeller for brystkræftvaccinen og har vist kraftigt forstærkede antistofresponser for influenzavaccinen. De to vacciner er derfor begge langt fremme i udviklingen, og ifølge Adam Sander vil man publicere de prækliniske data fra de modeller inden for få måneder.

Hvornår egentlige kliniske studier i mennesker kan sættes i gang, vil han ikke spå om, men det ligger ikke nødvendigvis alt for langt ude i fremtiden.

”Der er jo ikke nogen nedskreven lov for, hvad der skal til for at sætte gang i et klinisk studie. Jeg vil mene, at vi i princippet er klar til at indlede et klinisk studie på baggrund af de data, vi har opnået for brystkræftvaccinen, idet vi har vist, at de overbevisende prækliniske effektdata også har en egentlig relevans for mennesker. Så på den måde er vi klar til det,” siger Adam Sander.

Man overvejer dog i første omgang at starte et studie i hunde med brystkræft, da de ifølge forskeren får kræft på stort set samme måde, som mennesker gør.

”Og de har et HER2-molekyle, som er stort set identisk med menneskers. Derfor er det en meget stærk model til at teste sikkerheden for vaccinen,” siger han og tilføjer, at man først herefter vil starte kliniske forsøg i mennesker med brystkræftvaccinen.

Forskerne bag teknologien har tidligere opnået støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation via et Eurostars grant til at lave kombinerede vacciner mod Zika virus, Human Papillomavirus (HPV) og Placental Malaria, samt fra Det Frie Forskningsråd til at forske i vacciner mod børnemalaria og kræft, og ifølge Adam Sander er man også ”i gang med et HIV-projekt, som er rigtig lovende.”

 KU og biotekselskaber bag ny malariavaccine 

 Expres2ion klar på Nasdaq 

 Forskere udvikler opsigtsvækkende vaccinekoncept 

 Forskere skaber malaria-bekæmpende myg 

 Danske forskere har opdaget nyt våben i kampen mod kræft