Europæisk biotekfond klar til investeringer

En europæisk venturefond har hentet knap en halv milliard, der skal bruges at investere i europæiske life science-selskaber. Fonden forventer at fordele pengene blandt 15 nyinvesteringer.  
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Knap en halv milliard kroner er på vej ud i det europæiske life science-miljø. Det sker efter den tredje BioGeneration Ventures Fund (BGV) har hentet 66 mio. euro, 491 mio. kr. blandt nye investorer.

Ifølge Fiercebiotech tæller de nye investorer blandt andet InnovFin Equity Facility og Dutch Venture Initiative II. BGV har fokus på ”iværksætteri og innovation i terapeutiske behandlinger, medicinsk udstyr og diagnostik i Europa.”

”Vores tredje fond gør BGV til en af de største life science-fonde, der er dedikeret til seed-investeringer i Europa. Gennem det seneste årti har vi foretaget over 20 investeringer i det europæiske life science økosystem,” udtaler Edward van Wezel, managing partner i fonden.

Den nye fond har allerede foretage fire investeringer; i tyske Catalym og i hollandske Escalier Biosciences, Scenic Biotech og Varmx. Pengene er dog langt fra brugt, og BGV forventer at foretage i alt 15 investeringer dog med fokus på Benelux og Tyskland.

BGV har i de to første fonde foretaget nogle særdeles gunstige exits. Fonden var med til at stifte Dezima Pharma, der blev solgt til Amgen i 2015 for 300 mio. dollars og med mulighed for yderligere 1,24 mia. dollars i milepælsbetalinger og royalties. BGV havde også investeret i Acerta Pharma, hvor AstraZeneca sidste år investerede 4 mia. dollars.  

 Biotekfond klar med nye milliarder

 Ny biotekfond klar med venturemilliarder

 Novo Seeds: Fingerflet med USA’s storinvestorer giver bid i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også