Bank dropper købsanbefaling efter afvisning til Lundbeck

Jyske Bank anbefaler ikke længere at købe Lundbeck-aktier.
Foto: Simon Fals
Foto: Simon Fals
AF RITZAU FINANS OG MIKKEL AABENHUS HEMMINGSEN

Lundbeck får et hak i tuden fra Jyske Bank, efter at selskabet fredag morgen meddelte, at de amerikanske myndigheder FDA for anden gang havde afvist at udvide indlægssedlen på antidepressivet Trintellix i USA, der markedsføres i EU som Brintellix.

Således anbefaler Jyske Bank ikke længere sine kunder at købe Lundbeck-aktier - de bør i stedet reducere deres beholdning, lyder anbefalingen ifølge Bloomberg News.

Bankens analytiker holder samtidig fast i et kursmål på 370 kr. Til sammenligning koster en Lundbeck-aktie mandag formiddag 369,50 kr. efter et fald på én pct.

Medicinalaktien sank fredag med 3,3 pct. til 373,20 kr., efter at selskabet sammen med partneren Takeda kunne oplyse, at de havde modtaget en afvisning fra FDA om at inkludere data for Trintellix' effekt på aspekter af den kognitive funktionsevne hos voksne med svær depression. Det skete på trods af, at et FDA-ekspertpanel havde anbefalet at give tilladelse til opdateringen af indlægssedlen.

Alligevel fortalte forskningsdirektør Anders Gersel Pedersen efterfølgende til MedWatch, at afvisningen ikke kom som en stor overraskelse for ham.

”Jeg vil ikke sige, at det kommer 100 pct. bag på mig. Jeg synes, det er ærgerligt, at de er nået dertil, men efter de diskussioner, vi har haft med dem for et år siden, har jeg været klar over, at de ikke så på det helt på samme måde, som eksperterne og vi gjorde,” sagde han til MedWatch.

Lundbeck-direktør: Jeg var klar over, at FDA så det på en anden måde

Lundbeck lider depressions-nederlag i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også