Sverige investerer stort i biologisk medicin

To svenske myndigheder er gået sammen om at investere godt 100 mio. SEK i tre nye centre for forskning og udvikling af biologiske lægemidler. Det er en del af landets bredere sats på life science-området.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Sverige vil være blandt de førende lande i verden inden for forskning og udvikling af biologiske lægemidler, og derfor hælder man nu mere end 100 mio. svenske kroner ind i tre centre i landet.

Det skriver Life Science Sweden.

Det er de to offentlige myndigheder Verket för innovationssystem (Vinnova) og Vetenskapsrådet, som står bag den nye investering, som samlet løber op i 104 mio. SEK, svarende til små 80 mio. kr.

Myndighederne giver 48 mio. SEK til CAMP - Centre for Advanced Medical Products, 40 mio. SEK til CellNova - Centre for development and production of next generation biological drugs og 16 mio. SEK til NextBioForm - Utvecklings- och formuleringscentrum för nästa generations biologiska läkemedel.

Ved de tre centre skal en række store medicinalselskaber nu samarbejde med mindre svenske virksomheder, universiteter og andre aktører i sundhedssektoren om forskning, udvikling og innovation på det biologiske område.

”Centrene skal bidrage til at gøre Sverige til et af de førende lande inden for udvikling og produktion af biologiske lægemidler. Det kan på sigt give forudsætninger for eksportfremgang, vækst og nye arbejdspladser,” udtaler Charlotte Brogren, generaldirektør for Vinnova, ifølge Life Science Sweden.

Ifølge mediet er investeringerne en del af et otte år langt forskningsprogram med fokus på biologiske lægemidler med en samlet finansieringsramme på 320 mio. SEK, som igen er en del af den svenske regerings overordnede sats på life science-sektoren.

 GE starter svensk klynge til test af biologisk produktion 

 AstraZeneca har stor succes med unik rugekasse 

 Novo Nordisk deltager i svensk diabetesprojekt 

 Millioner til styrket forskning på tværs af Øresund 

 Endnu et dansk biotekselskab går på børsen i Sverige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også