Darzalex-salget falder lidt, men holder stadig højt niveau

Det amerikanske salg af Genmabs kræftmiddel Darzalex tog et mindre dyk i april måned, men trods det holder guldægget stadig fast i de gode takter.
Foto: Genmab, PR
Foto: Genmab, PR
AF RITZAU FINANS

Biotekselskabet Genmab må se salget af kræftmidlet Darzalex falde en smule tilbage på det amerikanske marked i april i forhold til måneden før.

Darzalex, der er godkendt til behandling af knoglemarvskræft, solgte for 71,09 mio. dollar i april, hvilket er et fald på 7,9 pct. i forhold til salget i marts.

Det viser data tal det amerikanske analysehus Symphony Health, som dækker over salget via institutionelle salgskanaler til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Salgstallene viser dog fortsat gode takter trods tilbagegangen, da der i januar og februar blev solgt for omkring 62 mio. dollar.

Tallene er ikke et billede på al omsætning, men de kan bruges som et pejlemærke. USA er det klart vigtigste marked for Darzalex, der dog også er godkendt til salg i Europa.

Sidste år solgte Darzalex for samlet 672 mio. dollar. i USA.

Genmab venter, at partneren Janssens salg af Darzalex i 2017 vil lande i intervallet 1100-1300 mio. dollar, hvilket ventes at give Genmab royalty-betalinger på 930-1100 mio. kr. i år.

Genmab får royalties af salget fra Johnson & Johnson startende på 12 pct. og stigende til 20 pct., hvis salget krydser 3 mia. dollar.

 Genmabs vidundermiddel angribes fra alle sider - topchefen ser det som en fordel

 J&J: Darzalex kan runde et salg på 4 mia. dollars i 2021

 Genmab-duo starter fire nye studier i 2017 og 2018 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også