Bløderkandidat fra Shire skuffer

Et samarbejde mellem Shire og et britisk biotekselskab om udvikling af et nyt blødermiddel har skuffet i et tidligt studie.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Udfaldet af et tidligt studie med en ny blødekandidat er ikke blevet som parterne bag havde håbet. Det skriver FierceBiotech.

Parterne bag kandidaten SHP656 er Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen og det britiske biotekselskab Xenetic, der er fgået sammen om at udvikle en langtidsvirkende behandling af hæmofili A. SHP656 er blevet testet i et fase 1/2-studie, hvor et forudbestemt doseringskriterium en gang ugentligt ikke er blevet opfyldt. Xenetic påpeger i en pressemeddelelse fra selskabet, at man ikke fandt nogle lægemiddelrelaterede bivirkninger eller alvorlige bivirkninger i studiet.

SHP656 er baseret på Xenetics PolyPen-teknologiplatform, der konjugerer polysialinsyre til terapeutisk blodkoagulationsfaktorer og er udviklet til at øge lægemidlets virkning (half-life).

"Selvom Shire er skuffet over udfaldet, er selskabet opmuntret af den viden, vi har fået gennem denne forskning, og er fortsat engageret i at tranformere behandlingsmulighederne for patienter med blødersygdomme. I betragtning af den potentielle anvendelse af polysialinsyreteknologi vil selskaberne undersøge fremtidige samarbejder," udtaler Philip Vickers, global forsknings- og udviklingschef hos Shire.

 Shire tackler Novos bløderrival med retssag 

 Shire sætter gang i nyt patentslagsmål

 Shire scorer stærke data på middel fra milliardkøb  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også