
Amerikanske INC Research, et biotek- og kontraktforskningsselskab (CRO), stiger markant på børsen i New York efter at have annonceret en overtagelse og sammenlægning med kollegaen Inventiv Health.
INC Research kommer til at eje omkring 53 pct. af den samlede forretning på baggrund af en handel, der værdisættes til 4,6 mia. dollar inklusive gæld, skriver Bloomberg News. Det samlede selskab bliver en af verdens største kontraktudbydere eller arrangører af kliniske studier med lægemidler.
INC-aktien stiger med op mod 17 pct. Inventiv blev taget af børsen i 2010.
Biotekaktie stiger kraftigt efter vellykket diabetesstudie