Medie: Novo Nordisk indgår forlig i USA

Medicinalselskabet har indgået et forlig med de amerikanske myndigheder, der har undersøgt markedsføringen af diabetesmidlet Victoza samt andre produkter. "En principiel aftale" om visse punkter, lyder det fra Novo til Bloomberg.

Novo Nordisk har indgået et forlig med myndighederne i USA om markedsføring af Victoza samt andre produkter.

Det skriver Børsen, som citerer Bloomberg Quint.

"Vi har indgået en principiel aftale, der relaterer sig til visse punkter, der vedrører denne undersøgelse. Processen er ikke færdiggjort, og derfor kan vi ikke give flere kommentarer om sagen på dette tidspunkt," skriver Novo Nordisks amerikanske talsmand, Ken Inchausti, i en mail til Bloomberg.

I 2011 begyndte det amerikanske justitsministerium på baggrund af anklager fra to whistleblowere at undersøge, om der var sket ulovlig markedsføring af Victoza og andre produkter. Konkret undersøgte de amerikanske myndigheder, hvorvidt selskabets salgsstyrke i USA agerede som medicinske undervisere, og om der i processen var ulovlige betalinger - såkaldte kickbacks -  til læger i USA, der udskrev Novo Nordisks diabetesmedicin.

Analytiker: Zealand-middel vil få det svært som monoterapi

Novo-rival har succes med diabetespille og spår yderligere vækst

Novo med i trecifret millioninvestering i nyt fedtleverselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også