Anerkendt tidsskrift bakker op om Novos bestseller

The Lancet, det anerkendte medicinske tidsskrift, bakker op omkring de hjertefordele, som er forbundet med brugen af diabetesmedicin som Novo Nordisks Victoza.

Sundhedsmyndighederne verden bør skynde sig at opdatere deres guider til diabetesbehandling til at inkludere midler som Novo Nordisk Victoza og Eli Lilly og Boehringer Ingelheims Jardiance. Det mener de to læger Anthony Barnett og Paul O’Hare fra det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i hvert fald.

Det skriver Børsen.

Flere diabetesmidler bliver i disse dage undersøgt for deres effekter på lidelser og dødsfald forbundet med hjertekar-problemer, og her er Novo Nordisk og Eli Lilly og Boehringer Ingelheim blandt nogle af frontløberne. Jardiance har vist en mindsket risiko for hjertekartilfælde på 14 pct., mens Victoza gjorde de samme med 13 pct. Semaglutid, Novos gyldne fremtidshåb, har vist en risikoreduktion på hele 26 pct. Det mener forskerne, at man bør tage seriøst.

"Vi mener, at NICE (engelske sundhedsmyndigheder, red) og andre nationale og internationale myndigheder skal reagere hurtigt på de nye data, specielt når der potentielt er mulighed for at forbedre behandlingen og redde liv," skriver de to læger og forfattere til en artikel i Lancet.

Jardiance har allerede som det første diabetesmiddel fået hjertekardata med i indlægssedlen, mens Novo Nordisk håber at sikre sig en lignende label-opdatering for Victoza i både EU og USA i den nærmeste fremtid. Et lignende forsøg har amerikanske Merck dog fået afvist af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, hvad angår deres middel sitagliptin.

 Tyskere ser en klar svaghed hos Novos supersællert

 FDA afviser Novo-rivals label-opdatering

 Novo-håb overgår rivaliserende midler i ny analyse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også