Merck vil lave endnu en it-klynge

Amerikanske Merck & Co. har udset sig sin fjerde by i verden, hvor den store medicinalkoncern vil satse på it-faciliteter.

It-faciliteterne i New Jersey, Singapore og Tjekkiet er ikke tilstrækkeligt for Merck & Co., som nu har konkrete planer om at bygge endnu en it-klynge. Denne gang er byggeplanerne rettet mod hjemlandet – nærmere bestemt byen Austin i Texas.

Det skriver FiercePharma.

Ifølge planerne skal den kommende it-klynge for en af verdens største medicinalkoncerner være hjemsted for 600 personer. Dermed følger Merck & Co. den internationale udvikling, hvor big pharma-virksomheder i stigende grad bruger data i deres beslutningsprocesser.

Byrådet i Austin drøfter i denne uge forslaget fra Merck & Co., hvilket kan føre til en afstemning i næste uge, skriver FiercePharma.

”Vi er som engageret fællesskabspartner begejstrede for at skabe muligheder, så vi sammen kan forbinde teknologi og videnskab til at forbedre eller redde folks liv,” siger en talskvinde for Merck & Co. til FiercePharma.

 Kræftsatsning fra Merck slår fejl

 Mercks vaccine mod helvedesild i modvind

 Merck følger efter BMS ind i behandling af blodkræft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også