Sanofi sagsøger Amgen for at beskytte eksemhåb

Franske Sanofi og partneren Regeneron har nu sagsøgt Amgen for beskytte eksemhåbet Dupixent inden den forventede amerikanske lancering.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En forventning om et patentsøgsmål fra Amgen har nu fået franske Sanofi og Regeneron til at køre en kontra og sende et søgsmål den anden vej. Ifølge Reuters er søgsmålet indleveret til den føderale domstol i Boston.

Med søgsmålet ønsker Sanofi og Regeneron at få rettens ord for, at selskabernes eksemhåb Dupixent ikke krænker et Amgen-patent på en nu skrinlagt astmabehandling.

”Sanofi og Regeneron ønsker at eliminere alle potentielle forhindringer, som Amgen kunne tænkes at lægge, i forbindelse med den planlagte kommercialisering af Dupixent i USA,” lyder det fra sagsøgerne.

Amgen meddelte tirsdag, at selskabet “har et patent, der dækker produktet, og vil forsvare dets patentrettigheder.”

Det er ikke det første juridiske slagsmål mellem parterne. For bare to måneder siden blokerede en føderal dommer i Delaware Sanofi og Regeneron i at sælge Praluent, fordi det krænkede et Amgen-patent på Repatha.

Sanofi og Regeneron har brugt flere hundrede millioner dollars på at udvikle Dupixent, som er blevet kaldt en ”game-changer” af selskaberne i behandling af moderat til alvorlig atopisk eksem.

Thomson Reuters har vurderet at salget af Dupixent vil overstige 5 mia. dollars i 2023.

 Sanofis eksemhåb får tidlig adgang til det britiske marked

 Sanofi gør klar til eksemkamp mod Pfizer

 Regenerons blockbuster leverer endnu engang varen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også