Insulinindkøber sagsøger Sanofi

Franske Sanofi står nu over for et sagsmål i USA, som tager sit udgangspunkt i selskabets storsælgende insulinprodukt Lantus og Sanofis eget juridiske forsvar.
Foto: PR
Foto: PR

Sanofi bliver sagsøgt for selv at have sagsøgt andre medicinalselskaber. Ifølge Bloomberg har den puertoricanske medicinalgrossist Cesar Castillo Inc. lagt sag an mod den franske medicinalkoncern ved domstolen i Boston i USA.

Grossisten hævder, at Sanofi brugte en konkurrencebegrænsende taktik for at drive prisen på sit bedstsælgende insulinprodukt Lantus op og blokere amerikanske forbrugere fra adgang til rivaliserende diabetesbehandlinger.

Taktikken var i dette tilfælde patentsøgsmål mod Eli Lilly og Merck & Co., da begge selskaber var i færd med at kunne lancere hver deres biosimilære version af Lantus. Det udskød lanceringerne, og Basaglar, som Eli Lillys version hedder, blev først lanceret i USA i december sidste år - et år efter det var blevet godkendt af FDA.

Lanceringen har allerede nu her i januar fået Sanofi til at skære listeprisen på Lantus, som solgte for 4,47 mia. dollars i USA i 2015, med 75 pct.

Sanofi afviser over for Bloomberg anklagerne og meddeler, at man vil kæmpe for sine intellektuelle rettigheder. Alt imens forsøger Cesar Castillo Inc. at samle flere indkøbere og grossister i et fælles søgsmål.

 Sanofi og Eli Lilly afslutter patentsag 

 Sanofi sagsøger Merck 

 Sanofi giver kæmpe rabat i USA

 Novo-rival vil give store prisrabatter på insulin

 Analytiker: Sanofis prissætning kan sætte Novo i dilemma

 Ærkerival kan fange Novo-håb i slem kattepine

 Danske: Aggressive Lilly presser Novo

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også