Japansk fremskridt for Genmab

Genmabs partner Janssen kan melde om fremskridt for parternes arbejde med Darzalex i Japan, og det udløser frisk kapital til det danske biotekselskab.
Foto: Genmab, PR
Foto: Genmab, PR

Fremskridtet fortsætter for Genmabs store kommercielle håb, Darzalex. Senest kan partneren Janssen tirsdag morgen meddele, at man har indsendt registreringsansøgningen på midlet til de japanske sundhedsmyndigheder.

Myndighederne skal således tage stilling til, hvorvidt de vil godkende Darzalex (daratumumab) til behandlingen af knoglemarvskræften multipel myelomatose.

"Vi er glade for, at den første regulatoriske ansøgning om daratumumab i Asien og Stillehavsområdet er blevet indsendt og ser frem til de japanske myndigheders afgørelse. Vi fortsætter med at være begejstrede over potentialet i daratumumab til at gøre en positiv indvirkning på livet for patienter med myelomatose og deres familier," siger Genmab-topchef Jan van de Winkel i meddelelsen.

Indsendelsen af ansøgningen udløser desuden en milepælsbetaling til det danske selskab fra Janssen på 10 mio. dollars (71,2 mio. kr.). Det betyder samtidig, at Genmab opjusterer forventningerne til 2016.

Omsætningen forventes nu at lande på 1720-1770 mio. kr. mod tidligere forudset 1650-1700 mio. kr. Forventningerne til driftsomkostningerne er uændret 800-850 mio. kr., så prognosen for driftsresultatet løftes ligesom salgsprognosen med 70 mio. kr. til 895-945 mio. kr. fra tidligere forudset 825-875 mio. kr.

 Dansk biotekinvestor: J&J's lancering gør en kæmpe forskel

 Ugebrev: Darzalex-salget overrasker fortsat

 Genmab-midler render ind i europæiske forhindringer

 Jyske forventer svag nyhedsstrøm fra Genmab

 Genmabs storsællert leverer på ny varen

 Genmab-chef: "En skelsættende godkendelse" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også