MedWatch

Ugebrev: Darzalex-salget overrasker fortsat

Økonomisk Ugebrev er imponeret over salgsudviklingen for Genmab-midlet og sætter et kursmål på næsten det dobbelte af den nuværende kurs.

Foto: PR Genmab

"Salget af Genmabs Darzalex fortsætter med at overraske positivt, hvilket tvinger Genmab ud i den ene opjustering efter den anden. Samtidig er endnu en vigtig FDA-godkendelse netop kommet i hus i USA."

Det skriver Økonomisk Ugebrev, der sætter kursmålet på Genmab til 2150 kr. på et års sigt mod en slutkurs fredag på 1139 kr.

"Genmab modtog FDA’s markedsgodkendelse af Darzalex 21. november. Den omfatter denne gang behandling mod relapsed eller refractory Multiple Myeloma (Myelomatose) i kombination med det immunmodulerende medikament Revlimid eller proteasomhæmmeren Velcade, oplyser ugebrevet, der havde ventet en hurtig godkendelse i anden linje myelomatose omkring nytår. Men at den kom allerede i slutningen af november vurderes som overraskende hurtigt."

Darzalex- et unikt lægemiddel

"Det fortæller noget om, at Darzalex er et ganske unikt lægemiddel, som er godt på vej til at revolutionere behandlingen af knoglemarvskræft," vurderer ugebrevet, der fortsat ser et Darzalex-peaksale om nogle år på cirka 10 mia. dollar om året.

"Allerede efter bare et år på markedet nærmer salget sig så småt 1 mia. dollar," konstaterer ugebrevet.

Selv om aktien handles med en skyhøj P/E på 100 fastholdes købsanbefalingen.

"Vi venter, at godkendelsen i anden linje her i november vil booste Darzalex-salget yderligere i de kommende måneder," skriver ugebrevet, der venter et Darzalax-salg i 2017 på cirka 1,5 mia. dollar (cirka. 10 mia. kr.) og royalties til Genmab på cirka 1,25 mia. kr.

Ugebrevet venter desuden positive Darzalex-data i NHL i løbet af de kommende måneder, som vil give et stærkt fingerpeg om Darzalex’ potentiale i andre blodkræftformer.

"Meget tyder på, at Darzalex har en bred immunstimulerende effekt på immunforsvaret, som gør antistoffet anvendeligt i en række kræftformer. Vi mangler dog fortsat at se de endelige kliniske beviser herfor," pointerer ugebrevet.

Genmab kommer styrket ud af stor konference

Genmabs storsællert leverer på ny varen

Genmab-chef: "En skelsættende godkendelse"

Sydbank: Genmab-godkendelse kom overraskende hurtigt

Kæmpe succes for Genmab - ny opjustering takket været guldhåb

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier