Trump vil nu sænke medicinpriserne

Den kommende amerikanske præsident Donald Trump siger nu sin utvetydigt, at han vil gå efter at få sænket prisen på medicin.
Foto: Julie Jacobson/AP/POLFOTO
Foto: Julie Jacobson/AP/POLFOTO

"Jeg har tænkt mig at bringe prisen på medicin ned. Jeg kan ikke lide, hvad der er sket med medicinpriserne."

Mere tydeligt kan det næppe siges, og når ordene kommer fra den kommende leder af verdens største medicinmarked, så har de en vis vægt.

Ovenstående er således Donald Trumps ord og falder i et interview med Time Magazine i anledning af, at det hæderkronede tidsskrift har kåret den kommende amerikanske præsident som årets person i 2016.

At ordene har en vis magt mærkes på børsmarkedet, hvor NASDAQ Biotech ETF-indekset faldt med 1,7 pct. i kølvandet på interviewets offentliggørelse.

Sektoren har ellers haft en mindre børsmæssig optur oven på Trumps sejr, idet han ikke i nær så høj grad som Hillary Clinton havde tordnet mod medicinalindustrien og prisudviklingen under valgkampen. Men allerede i kølvandet på afgørelsen af valgkampen var Novo Nordisk ude og sige, at det ville være vanskeligt at lave en pejling af den vej, som en præsident Trump ville gå.

"Det er meget uforudsigeligt, hvad der kommer til at ske. Vi må se, hvilket program den nye præsident strikker sammen, hvad han gør til sin førsteprioritet, og hvilken opbakning han har blandt sine egne i Kongressen," som kommunikationschef Mike Rulis sagde til MedWatch dengang.

 Novo: Uforudsigelige konsekvenser af Trump-sejr 

 Rapport: Global vækst i medicinudgifter aftager

 Åbent brev fra Novo-direktør: Vi sætter en grænse for prisstigninger

 Topchef råder industrien til at gøre sig klar til prisskæringer

 Roche-formand: Trump eller ej – USA belønner innovation

 Trump kan koste Novo milliarder

 Amerikansk prispres forsvinder næppe trods Trump-sejr  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også