Præsidentvalg sætter kæp i hjulet for biotekvirksomheds USA-satsning

Biocare Copenhagen var klar til at indtage USA, men med Donald Trump som kommende præsident, frygter selskabet kommende handelsmure, og planerne er nu lagt på is, skriver Børsen.
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto

Med en godkendelse fra den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, på plads, var det forjættede land over there klar til at blive indtaget af Biocare Copenhagen. Men med udsigten til Donald Trump som ny præsident, er planerne nu sat i bero for biotekvirksomheden, skriver dagbladet Børsen i dag.

Biocare Copenhagen, der producerer mælkesyrebakterier til fordøjelsen og immunforsvaret, er simpelthen bange for, at det bliver vanskeligere at være eksportør til USA, fordi Trump før valget meldte ud, at USA skal beskatte udenlandsk produktion i stedet for indenrigsproduktion.

”Vi sætter eksportplanerne til USA på hold. Vores fokus på USA er i det hele taget blevet kraftigt neddroslet på grund af det her,” siger Søren B. Thomsen, adm. direktør i Biocare Copenhagen til Børsen.

Han vil vente til sommer næste år, før han genovervejer, om virksomheden skal træde ind på det amerikanske marked, og det vil afhænge af, om kommer toldbarrierer eller strammet lovgivning på området.

 Biocare skal sælge bakteriestammer gennem koreansk TV-shop 

 Biocare går for alvor globalt

 Dansk selskab mangedobler forretningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også