Neurosearch er på vej med afviklingsplan

Efter den nylige højesteretsdom over Neurosearch er selskabet nu ved at forberede en afviklingsplan. Man leder blandt andet efter en køber, som kunne være interesseret i at udnytte selskabets milliardstore skatteaktiv.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
AF RITZAU FINANS

Neurosearch er på vej til at lade sig afvikle og vil på den kommende generalforsamling stille forslag til aktionærerne til, hvorledes afviklingen skal foregå.

Det fremgår af en meddelelse, selskabet har sendt til fondsbørsen.

Neurosearch blev for nylig idømt en bøde på 5 mio. kr. for kursmanipulation for hændelser tilbage i 2010, hvor selskabet fejlinformerede om resultaterne af et fase 3-studie med Huntingtonsmedicinen, Huntexil. Med afslutningen af sagen har selskabet valgt at gøre status over de tilbageværende aktiver. De tæller først og fremmest likvide midler på 71 mio. kr. opgjort per 31. oktober og efter fradrag af bøden.

Usikre aktiver

Desuden har Neurosearch et skatteaktiv på cirka 2,2 mia. kr., som en eventuel køber af selskabet under visse omstændigheder vil kunne udnytte. Derfor vil Neurosearch undersøge markedet for eventuelle købere.

Neurosearch vil desuden undersøge, om det kan sælge sine rettigheder til de milepælsbetalinger, som potentielt kan komme til udbetaling, hvis lægemiddelkandidaten Huntexil ender med at komme på markedet. Israelske Teva har købt rettighederne til Huntexil af Neurosearch, men der er aftalt tre potentielle milepælsbetalinger på op til 55 mio. kr.

Neurosearch ejer desuden 3,9 pct. af selskabet Atonomics - en aktiepost, som vil blive søgt solgt. Det samme vil rettigheder i forbindelse med frasolgte projekter til Saniona.

Endelig ejer Neurosearch 26,8 pct. af NsGene, der dog selv er på vej til et blive afviklet, hvilket formentlig vil ske i starten af 2017. Sker det, kan Neurosearch blive berettiget til et mindre etcifret millionbeløb.

Langt forløb

Neurosearch meddelte allerede i marts 2013, at det havde besluttet at tage de første skridt mod en afvikling af selskabets resterende aktiviteter.

Kursmanipulationssagen kom dog på tværs af planerne.

 Neurosearch taber også i Højesteret

 Neurosearch-aktien suspenderes før dom

 Én ting tilbage for Neurosearch  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også