Lundbeck-topchef ser lav sandsynlighed for sejr i EU-sag

Kåre Schultz og resten af ledelsen i Lundbeck har valgt at anke EU-dommen af princip, men forventer næppe at vinde sagen.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR

Det er mere af princip end med en forventning om sejr, at Lundbeck har valgt at appellere den EU-dom, som i september blev stadfæstet.

Sådan lyder det fra selskabets topchef Kåre Schultz til Finans. Ledelsen i den danske medicinalkoncern mener, det er forkert, at man er blevet dømt, og at man blot har forsvaret dets intellektuelle rettigheder til de procespatenter, selskabet havde. Men der er altså ikke de store forhåbninger i forhold til at komme godt ud af den proces, man nu har sat i gang.

"Sandsynligheden for at vinde er sikkert under 50 pct., men det er ikke noget, der kræver mange ressourcer. Det er noget, vores juridiske afdeling og nogle eksterne advokater tager sig af," siger Kåre Schultz til Finans.

Den dom, der blev stadfæstet i september i år, faldt i første ombæring i sommeren 2013, hvor Lundbeck blev idømt en historisk stor bøde af EU på 700 mio. kr. Lundbecks brøde var, at selskabet havde indgået aftaler med fire konkurrerende kopiproducenter om at forsinke lanceringen af billigere generiske versioner af Lundbecks lægemiddel Cipramil på det europæiske marked. Lundbeck havde patent både på det aktive stof i lægemidlet og på fremgangsmåden, men patentet på det aktive stof var udløbet i Europa, da aftalerne blev indgået i 2002.

EU-Kommissionen mente, at formålet med aftalerne var at opretholde en kunstig høj pris på Lundbecks lægemiddel. Aftalen betød, at kopiproducenterne fik en pose penge for til gengæld at lade være med at bryde Lundbecks patenter. Samlet set udgjorde overførslerne 498 mio. kr.

 Lundbeck appellerer EU-dom

 Lundbeck: Vigtigt værdigrundlag er på spil

 EU-domstol fastholder dommen over Lundbeck

 Lundbeck-dom kan få stor betydning for industrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også