Lundbeckfonden afskriver milliardbeløb på Falck

Lundbeckfonden har nedskrevet værdien af sine Falck-aktier på grund af en skuffende udvikling i selskabet.
Foto: Niels Hougaard, POLFOTO
Foto: Niels Hougaard, POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Falck måtte i 2015 låne 275 mio. kr. af sine aktionærer Lundbeckfonden og Kirkbi - og i år har redningsselskabet måttet låne yderligere 600 mio. kr. Det skriver Insidebusiness på baggrund af blandt andet regnskabet fra 2015. Og det store beløb vil fremgå af den kommende regnskab, oplyser Lene Skole, der er direktør i Lundbeckfonden, i en mail til mediet.

"Vi er ærgerlige over de udfordringer, selskabet står i nu, men vi tror fortsat på, at Falck kan skabe værdi på længere sigt," skriver Lene Skole i en mail til Insidebusiness.

Hun understreger samtidig, at fonden har nedskrevet værdien af sine Falck-aktier som følge af en skuffende udvikling.

Ud over de store lån har fonden nedjusteret værdien af den post, den ejer i Falck. Lundbeckfonden har nedjusteret med 1,5 mia. kr. blandt andet på grund af det et dårlig resultat i 2015.

Ifølge Falcks hjemmeside ejer Lundbeckfonden 57,36 pct. af aktierne i selskabet, mens Kirkbis ejerandel er på 27,73 pct. Ifølge Insidebusiness kan Lundbeckfondens andel i Falck opgøres til en værdi på 3,4 mia. kr.

 ALK-ejer rolig omkring partner-exit 

 Novo og Lundbeck skyder tocifret millionbeløb i dansk biotekfirma  

 Lundbeck-fonden har over 50 mia. kr. i kassen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også