
Ny dag, nyt salg. Sådan er det i øjeblikket for AstraZeneca.
I går kom det frem, at selskabet havde solgt et inflammationsmiddel til Allergan i en milliardhandel. I dag er nyhedens så, at Aralez Pharmaceuticals, der har globalt hovedkvarter i Ontario i Canada, har købt ind hos den svensk/britiske lægemiddelgigant.
Det skriver BioSpace.
Ved at lægge 175 mio. dollars – næsten 1,2 mia. kr. – på bordet får Aralez Pharmaceuticals de amerikanske rettigheder til beta-blokkeren Toprol-XL og generiske versioner af denne, som kan kontrollere for højt blodtryk, brystsmerter og hjerteanfald. Stoffet blev godkendt i USA tilbage i 1992.
Udover de 175 mio. dollars upfront, indebærer handlen også mulighed for op til 48 mio. dollars yderligere, altså 320 mio. kr., i form af royalties og milepælsbetalinger.
AstraZeneca vil fortsætte med at fremstille Toprol-XL og generikaversionerne for Aralez i mindst ti år mere.
Salget af Toprol-XL og de generiske versioner, som markedsføres af Par Pharmaceuticals indbragte 89 mio. dollars – 593 mio. kr. – i 2015 og har indbragt 53 mio. dollars – 353 mio. kr. – i første halvår af 2016.
Nyt guldæg fra AstraZeneca falmer
Mere fra MedWatch
Turbulente markeder får ikke Sonova til at udskyde storstilet platformlancering
Hørekoncernen Sonova nedjusterede tirsdag forventningerne til helåret som følge af den aktuelle uro på markederne verden over, men turbulensen får ikke selskabet til at udskyde planerne om inden længe at lancere en ny produktplatform. ”Det er vigtigt, at vi positionerer os stærk overfor konkurrenterne”.