Koreanere vil have EU-godkendelse af kopi af populært middel

Schweiziske Roche bliver nu udfordret på en af sine storsællerter inden for kræftområdet af sydkoreanske Samsung Bioepis, der nu har indsendt sin femte ansøgning på en biosimilær version af nogle af de mest sælgende lægemidler i verden.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Sydkoreanske Samsung Bioepis, der laver biosimilære lægemidler, altså billigere versioner af biologiske lægemidler, søger nu om at få godkendt en kopi brystkræftmidlet Herceptin i Europa. Det skriver Reuters.

Det er den schweiziske lægemiddelgigant Roche, der står bag Herceptin, som er en af selskabets blockbustere, altså et lægemiddel, der sælger for over en mia. dollars om året. Herceptin har indbragt Roche 3,40 mia. dollars i første halvår af 2016.

Samsung Bioepis har meddelt, at den europæiske lægemiddelmyndighed, the European Medicines Agency (EMA) har accepteret deres ansøgning, som blev indleveret i august.

Selskabet har allerede fået europæisk godkendelse til at sælge biosimilære versioner af de to gigtlægemidler Enbrel fra Amgen/Pfizer og Remicade fra Johnson & Johnson. Begge originalpræparater er også blockbustere. Samsung Bioepis har desuden en ansøgning inde i øjeblikket på en biosimilær version af Humira – verdens mest sælgende lægemiddel, der også er et gigtmiddel.

Reuters: Samsung-enhed vil hente 18 mia kr i børsnotering

Samsung sætter turbo på kopierne

Samsung klar til det europæiske marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også