Herhjemme har der længe været fokus på medicinpriserne, men i USA er det først for alvor kommet i fokus under den nuværende præsidentvalgkamp og efter den famøse Martin Shkreli med sine mere end 5000 pct. høje prisstigninger på medicin.

De amerikanske politikere på begge fløje er for alvor begyndt at grille de store medicinalkoncerner, som blandt andet har svaret igen ved som Allergan at indgå en "social kontrakt" om ikke at tillade årlige tocifrede prisstigninger.

Men koncernerne påpeger, at der en anden aktør i systemet, som er medvirkende til de store, årlige prisstigninger. Medicinalselskaberne forsøger ifølge Wall Street Journal at sende spotlyset over på mellemmændene i den amerikanske sundhedssektor.

Pharmacy benefit managers (PBM), hvor de tre største tæller Express Scripts, UnitedHealth og CVS, forhandler sig frem til priser med medicinalselskaber og udarbejder lister over foretrukne lægemidler, der kan bruges af amerikanske patienter. I de seneste år er der sket en konsolidering på dette marked, hvilket har medført, at PBM'erne har opnået en større forhandlingsstyrke over for medicinalselskaberne.

Syndebuk søges

Det betyder, at medicinalselskaberne skal give stadigt større rabatter til PBM'erne for at opnå adgang til markedet. Det betyder så igen, at priserne før rabatter er nødt til at stige endnu mere, hvis medicinalselskaberne skal have deres bid af vækstkagen. Og ingen af parterne er sådan set interesseret i at priserne ikke stiger, som Claus Henrik Johansen, senior porteføljemanager hos Danske Capital, tidligere har forklaret over for MedWatch.

"Man skal tænke på, at PBM’erne også er interesserede i at se priserne stige. For deres omsætning er selv sagt også en funktion af de priser, som de kan tage for deres dækning. Kan de eksempelvis tage 60 dollars om måneden for at forsikre en person på receptpligtig medicin, så vil de jo gerne have, at den pris stiger til 62 dollars året efter. Og hvordan skal de kunne overbevise arbejdsgiverne, som de skal forhandle med, om stigende priser, hvis ikke der er et billede eller en illusion af, at priserne på lægemidler stiger?"

 Danske Capital: Opkøb kan føre til prisstigninger i USA 

Det er dette rationale, som medicinalselskaberne nu påpeger for at skubbe en del af skylden videre.

"Efterhånden som presset på medicinalselskaberne er steget, har de forsøgt at aflede trykket ved at pege på en anden syndebuk," siger Geoff Porges, analytiker hos Leerink Partners, til WSJ.

"Latterligt" forsøg

Et af de selskaber, som for alvor er presset, er den amerikanske medicinalkoncern Mylan, som er blevet heftigt kritiseret for markedsføringen og den opskruede pris for selskabets vigtigste produkt, EpiPen. Selskabet har hævet prisen på sit produkt med mere end 400 pct. over en årrække, og det har affødt en skarp reaktion i USA.

Topchefen Heather Bresch har som forsvar peget på et "ødelagt system", der udelukkende har indbyggede incitamenter til at lade priserne stige, mens Pfizer-topchef Ian Read ikke overraskende har sagt, at systemet ville være bedre uden disse rabatter til PBM'erne.

Lige så lidt overraskende afviser PBM'erne hele dette scenarie. De mener, at de er i marked, som er ekstremt konkurrencepræget, og hvor deres kunder i form af sundhedsforsikringsselskaber er "meget sofistikerede indkøbere".

"EpiPens er dyre, fordi Mylan hævet prisen på EpiPens. At skyde skylden på forhandlere ... er bare latterligt," som Steve Miller, Chief Medical Officer hos Express Scripts, siger til WSJ.

USA's udgifter til receptpligtig medicin skønnes imidlertid at være steget 8 pct. til 321,9 mia. dollars sidste år, sammenlignet med en stigning på hele sundhedsområdet på 5,6 pct.

 Kritikken hagler fortsat ned over Mylan 

 Danske: Prisstigninger ændrer sig i USA 

 Lundbecks amerikanske prispolitik skaber bekymring for fremtidig vækst

 Danske: Aggressive Lilly presser Novo

 Kåre Schultz: ”Vi ser et uændret prismiljø i USA”

 Rebien: Derfor regner vi med prishug i USA