Lægemiddelstyrelsen starter ny enhed til vurdering af lægemidler

Ressourcerne for vurdering af lægemidler skal samles bedre i Lægemiddelstyrelsen, som derfor starter en ny enhed op til formålet fra årsskiftet.
Foto: Lægemiddelstyrelsen PR
Foto: Lægemiddelstyrelsen PR

Lægemiddelstyrelsen vil styrke sine kompetencer inden for lægemiddelvurdering og samler derfor styrelsens lægefaglige ekspertise i en ny afdeling for lægemiddelvurdering fra årsskiftet.

Det skriver Dagens Pharma.

Den nye afdeling får navnet Medicinsk Evaluering og Biostatistik, og Lægemiddelstyrelsen har netop slået en stilling op, hvor man søger en person, der skal være chef i foretagendet, der også senere kommer til at indeholde en biostatistisk funktion. Formålet er i sidste ende at skabe bedre godkendelses- og bivirkningsbedømmelser samt helhedsbetragtninger på benefit/risk-analyser.

"Vi vil gerne styrke det tværgående samarbejde og udnytte de sparsomme lægeressourcer vi har på en bedre måde. Vi er optaget af at få en gruppe læger samlet, så de bedre kan arbejde sammen og hjælpe hinanden. Karrieremæssigt vil det også blive nemmere for yngre læger at se nogle muligheder i en afdeling, hvor man med tiden kan skifte jobfunktion og rolle," siger direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, til Dagens Pharma og tilføjer, at dette et af initiativerne, der skal bringe Lægemiddelstyrelsen op i europæisk topklasse.

Foruden en chef for enheden vil der også blive ansat en række teamledere i de store sektioner i styrelsen, mens der vil blive oprettet tværgående komitéer, der skal sikre gennemsigtige beslutningsprocesser. Den nye enhed kommer blandt andet til at bestå af 13 læger og 21 deltidsansatte speciallæger.

 Lægemiddelstyrelsen slår hårdt ned på indisk fusk

 Åbenhed er et nøgleord for den nye direktør for Medicinrådet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også