Resort-turisme får immunterapi til Kina

Amerikanske Mercks immunterapi Keytruda får et forspring i Kina ved at blive en del af et nyt program for medicinsk turisme på resort-øen Hainan.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En utraditionel, begrænset, men ikke desto mindre væsentlig vej har åbnet sig for amerikanske Merck i Kina. Gennem et tiltag, der skal øge medicinsk turisme til landet, er selskabets immunterapi Keytruda nemlig blevet godkendt til brug på den populære resort-ø Hainan, der ligger i det sydkinesiske hav sydvest for Hong Kong.

Det skriver Wall Street Journal.

Den noget ukonventionelle indgang giver ikke adgang til mange patienter, men kan dog alligevel give Merck og Keytruda et væsentligt forspring overfor rivalen Bristol-Myers Squibb og dets immunterapi Opdivo. Begge selskaber står overfor en meget langvarig godkendelsesproces i Kina, som er et notorisk svært marked at navigere i for udenlandske medicinalselskaber.

Keytruda bliver samtidig også det første importerede lægemiddel, som bliver brugt på et kræfthospital i Hainans særlige zone for medicinsk turisme, Boao Lecheng International Medical Tourism Pilot Zone. Tilladelsen til at bruge Keytruda på Hainan blev givet af de kinesiske lægemiddelmyndigheder tilbage i marts, og åbner vejen for import af flere udenlandske kræftmidler.

Det forventes, at Hainans specialzone vil lokke flere kinesiske patienter, som ellers ville rejse udenlands eller til Hong Kong og Macau for at få behandling med medicin, som endnu ikke er blevet godkendt på det kinesiske fastland. Det vides ikke hvilke kræftindikationer, Keytruda skal behandle på øen, eller hvordan midlet vil blive prissat. Mercks repræsentanter i Kina har ikke besvaret henvendelser i forhold til kommentarer til Wall Street Journal.

 Bristol-Myers Squibb går efter blærekræft

 Kina skærer to tredjedele af medicinpriser 

 BMS-fiasko åbner nye muligheder for rivaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også