EU har mistet tro på handelsaftale med USA under Obama

EU har nu officielt mistet troen på, at verdens største frihandelsaftale mellem EU og USA kan forhandles færdig, mens Barack Obama er præsident.
Det har ellers været det erklærede mål under forhandlingerne om den såkaldte TTIP-aftale.
Men efter EU's uformelle handelsministermøde fredag i Bratislava står det nu klart, at ingen EU-lande længere tror på, at aftalen bliver færdig i år.
"Det er ikke realistisk at afslutte forhandlingerne med USA inden årets udgang," siger handelsminister Peter Ziga fra det slovakiske EU-formandskab.
Til gengæld forventer EU, at en anden stor handelsaftale - den såkaldte Ceta-aftale mellem EU og Canada - vil blive underskrevet på et topmøde 27. oktober som planlagt.
Analytiker: Verdens største handelsaftale kan falde på gulvet