Kræftchef i Eli Lilly træder tilbage

Seniorvicepræsidenten for Eli Lillys kræftforskning træder tilbage og bliver erstattet af en rekruttering fra et anerkendt kræftinstitut, som Eli Lilly allerede arbejder sammen med.
Foto: /Ritzau/AP/Darron Cummings
Foto: /Ritzau/AP/Darron Cummings

Efter 15 år i Eli Lilly går Richard Gaynor, selskabets seniorvicepræsident for global udvikling og forskning hos kræftdivisionen, på pension. Det melder Eli Lilly i en pressemeddelelse. Han bliver erstattet af Levi Garraway, som kommer fra en stilling hos Harvard Medical School og Dana Farber Cancer Institute, som Eli Lilly allerede arbejder sammen med i selskabets kræftforskning. Han tiltræder den 1. januar 2017.

“Vi ved, at han vil bidrage med skarp indsigt og ekspertise og vil forsætte med at fremme Lillys arbejde med at udvikle innovativ medicin, som gør livet bedre for folk med kræft verden over,” siger Garraways kommende chef, Sue Mahoney, der leder Eli Lilly Oncology.

Richard Gaynor har været i sin stilling som seniorvicepræsident for den globale udvikling og forskning i kræftafdelingen siden 2013 og har været i organisationen i alt 15 år.

”Richard er kendt for videnskabelig kompromisløshed og stor ekspertise i medicinudvikling, og derudover er han i besiddelse af en stor personlighed varme og omsorg for patienterne, som er inspirerende. Han efterlader sig et bemærkelsesværdigt eftermæle hos Lilly gennem sin indflydelse på pipeline, ansatte og patienterne," lyder det fra Sue Mahoney.

På trods af de fine ord er det dog et faktum, at Eli Lilly halter bagefter, når det kommer til at gøre sig bemærket på nyudvikling på kræftområdet. Selskabet har eksempelvis fået baghjul fra udviklingen af immunterapierne, hvor Eli Lilly ikke har sin egen variant men er afhængig af partnerskaber med de førende på området, som Merck og Bristol-Myers Squibb.

 Eli Lilly indgår nyt kræftsamarbejde

 Eli Lilly taber runde i patentstrid

 Lilly går efter T-celle-terapier i nyt samarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også