Genmab toppede europæisk eliteindeks

Danske Genmab spurtede onsdag fra de andre aktier i det europæiske Stoxx 600-indeks.
Foto: PR Genmab
Foto: PR Genmab
AF RITZAU FINANS

Genmab endte onsdag som den mest stigende aktie i det brede europæiske Stoxx 600-indeks med et plus på 5,4 pct. Kun markedsføringsselskabet DKSH Holding kunne holde trit med det danske selskab. Schweizerne steg med omkring 5 pct., efter at Credit Suisse hævede anbefalingen af aktien til "outperform" fra "underperform".

Samlet endte Stoxx 600 nærmest uændret, og det billede gik mere eller mindre igen på de europæiske børser. Investorerne lurpasser, da de venter på, hvad der kommer til at ske fra centralbankernes hånd. I sidste uge undlod Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, at komme med yderlige pengepolitiske lempelser - og nu venter investorerne på, hvad Federal Reserve og Bank of Japan har med i næste uge i forbindelse med deres rentemøder.

"Draghi kan have skuffet markederne. Men træder vi et skridt tilbage, så fortsætter ECB faktisk med at tilføje likviditet i markedet i et højt tempo. Det drejer sig om betydelige mængder stimuli - og det giver et rimeligt miljø for risikofyldte aktiver," siger Daniel Murray, chefanalytiker hos EFG Asset Management, til Bloomberg News.

Onsdag kom der nyt om tyske Bayers kamp om at overtage amerikanske Monsanto i forsøget på at danne verdens største producent af såsæd og pesticider. Bayer steg med over 1 pct., efter det kom frem, at den tyske koncern nu køber amerikanske Monsanto, hvor den øverste ledelse støttede det fjerde overtagelsestilbud fra det tyske selskab.

Selskabet med det største fald i kursen onsdag i Stoxx 600 blev den franske luksusproducent Hermes, der droppede med næsten 9 pct. Faldet kom, efter at Hermes nedjusterede sine forventningerne til hele året - og tilføjede, at konkurrencen var hård specielt i USA.

 Genmab topper grønt C20

 Genmabs superprodukt viser gode resultater i ny indikation

 Genmab topper et C20 med udelukkende plusser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også