Genmabs superprodukt viser gode resultater i ny indikation

Nye resultater fra et mindre studie præsenteret i USA i sidste uge viser, at Genmabs produkt mod knoglemarvskræft også har god effekt i en sjælden knoglemarvslidelse.
Foto: PR Genmab
Foto: PR Genmab

Genmabs guldæg, Darzalex, der bruges mod knoglemarvskræft, viser nu også gode resultater i den sjældne knoglemarvslidelse Amyloidose (AL), som skyldes, at specielle proteiner aflejres i kroppens organer.

Det skriver dagbladet Børsen, der citerer onlinemediet Oncology Live.

Darzalex, der indeholder den aktive ingrediens daratumumab, er blevet afprøvet i et mindre studie med 18 Amyloidose-patienter. Heraf oplevede de 16 en effekt og en tredjedel, altså seks patienter, oplevede det, der hedder komplet respons, det vil sige, at sygdommen ikke længere kan ses i kroppen.

Tre patienter havde en meget god effekt af behandlingen, mens syv havde delvis effekt af behandlingen

Alle forsøgsdeltagerne var forud for behandlingen med daratumumab blevet behandlet med i gennemsnit tre andre lægemidler uden succes. En af de patienter, der opnåede komplet respons, var sågar blevet behandlet med seks forskellige lægemidler inden.

Resultaterne er blevet præsenteret på Society of Hematologic Oncologys årlige møde, der blev afholdt i sidste uge i Texas, og Gregory Kaufman fra Stanford University, der står bag studiet, anbefaler, at man går videre med at undersøge lægemidlet i Amyloidose-patienter.

Bank sænker forventninger til salg af Darzalex

Darzalex har fået en god pris i Europa

Ny europæisk ansøgning på Genmabs guldæg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også