Novo Nordisk har som regel været en succeshistorie i de knap 15 år, Lars Rebien Sørensen hidtil har stået i spidsen for virksomheden. Siden han tiltrådte i november 2000 er aktiekursen næsten tidoblet, og omsætningen er mere end femdoblet fra 20,8 mia. kr. i 2000 til lige under 108 mia. kr. i 2015.

Men dermed ikke sagt, at det har været en dans på roser.

Rebien Sørensen, der stopper som topchef ved årsskiftet, kan selv huske flere problemfyldte perioder og også ting, han gerne havde gjort anderledes.

"Der har været nogle forskningsmæssige prioriteringsbommerter, som jeg synes, at det tog mig for lang tid at indse og ændre," siger Lars Rebien Sørensen og uddyber:

"For eksempel synes jeg, at vi brugte for lang tid på at forske i insulin sensitizers (insulintabletter, red.). Dengang var type 2-diabetes behandling meget populært, og det der voksede. Derfor skulle vi også være der, og det brugte vi mange kræfter på. Det er så mange år siden, at folk nu har glemt det, men jeg synes, at jeg var for lang tid om at sige til Krogsgaard (forskningsdirektør, red), at nu stopper vi med det der, og arbejder med det vi er gode til."

En stor skuffelse, som Lars Rebien Sørensen husker tydeligt fra de tidlige år, er Novos nedjustering i 2002, hvor aktiens værdi faldt med 21 pct. i et hug og med yderligere en del i ugerne derefter således, at markedsværdien blev barberet med næsten en tredjedel.

"Det burde vi have gjort bedre, men verdensøkonomien var lidt i tumult efter terrorangrebet den 11. september, og det gav mange skvulp i mange distributionsled, og det mærkede vi så også. Men vi skulle måske have set det bedre. Det burde vi i hvert fald," siger Lars Rebien Sørensen.

Mandela-retssag og olie-for-mad-skandale

På imagefronten har Novo og Lars Rebien Sørensen også været trukket gennem hele møllen. En af de slemmeste var, da han lige efter årtusindeskiftet havnede i en retssag mod Nelson Mandela, fordi han sammen med en række andre medicinalvirksomheder gik i brechen for at sikre, at Sydafrika ikke tilsidesatte virksomhedernes patentrettigheder og lod kopiselskaber sælge billige efterligninger af deres medicin.

Retssagen blev mødt med demonstrationer og protester fra menneskerettigheds- og u-landsorganisationer, og Lars Rebien Sørensen har da også ved et arrangement hos PFA engang erkendt, at det var decideret usmart at havne i en retssag mod netop folkekære Mandala.

"Men det fik trods alt den positive udgang, at det fik os til at tænke på diabetes og fik os til at skabe Verdensdiabetesfonden," siger han.

Han ærgrer sig desuden over en dyr forskningsindsats inden for inhalerbar insulin, som flere selskaber arbejdede med, men som viste sig at floppe fælt på grund af bivirkninger.

"Mange var skeptiske over for det, og jeg plejer at sige, at vi var nødt til at gøre det som en slags forsikringspræmie. Men egentlig vidste jeg vel godt inde i mig selv, at det var en rigtigt dårlig ide."

En svær imagekrise var Novo også igennem i 2005, hvor olie-for-mad-skandalen i Irak ramte overskrifterne.

"Dengang sad jeg på forsiden sammen med Saddam Hussein, og det var sgu heller ikke særligt flatterende."

"Men som jeg siger til mine kollegaer. Det er egentlig gennem sine fejl, at man lærer noget. Man lærer ikke af succesen. Når der er udfordringer lærer man at blive skarpere og dygtigere til fremtiden, og det er uden undtagelse min hovedkonklusion," slutter Lars Rebien Sørensen.

 ”Jeg kan sætte flueben ved alt det, jeg gerne ville opnå”

 Portræt: Dansk erhvervslivs pæne dreng takker af

 Novo Nordisk spiller det sikre, respekterede kort

 Rebien: Det er et følelsesladet øjeblik