Modsatrettede anbefalinger af Lundbeck fra banker

Bankerne er ikke helt enige i forhold til deres anbefaling af Lundbecks aktie efter aflæggelsen af gårsdagens halvårsregnskab, hvor Lundbeck opjusterede forventningerne for andet kvartal i træk.
Foto: Lundbeck, PR
Foto: Lundbeck, PR
AF RITZAU FINANS OG LOUISE WENDT JENSEN

Lundbecks regnskab for andet kvartal betegnes som "stærkt" af Jyske Bank, der især hæfter sig ved en robust salgsudvikling for nøgleprodukterne. Desuden var salget af lægemidlet Xenazine til behandling af Huntingtons sygdom ikke så negativt påvirket af kopikonkurrence, som banken umiddelbart havde forudset.

"Vi har opjusteret vores salgs- og EBIT-estimater for 2016 med henholdsvis 2,4 pct. og 11,5 pct. Vores forhøjelse af EBIT skyldes primært, at det gamle højmarginprodukt Xenazine har klaret sig bedre end forventet," skriver senioranalytiker Frank Hørning Andersen og uddyber:

"Vi har også forhøjet vores forventninger til salget af de fleste kerneprodukter for at afspejle de stærkere salgstendenser. Derfor fastholder vi vores anbefaling "køb" med et opjusteret kursmål på 330 (300)."

Til gengæld er man mere forbeholdne hos svenske SEB og Alm. Brand Markets.

Svenske SEB sænker sin anbefaling af Lundbeck til "hold" fra "køb". Kursmålet løftes til 290 kr. fra 280 kr. Det fremgår af et notat fra banken.

Og Alm. Brand Markets sænker anbefalingen af Lundbeck til "neutral" fra "køb". Kursmålet løftes til 310 kr. fra 290 kr. Det fremgår også af et notat fra banken.

Lundbeck-aktien er mere end fordoblet under Kåre Schultz

Analytiker: Godt regnskab kan give rekordkurs 

Lundbeck opjusterer for andet kvartal i træk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også