Medvind til Biogens japanske Alzheimers-middel

Japanske Eisai og amerikanske Biogen kan melde om klinisk fremdrift for partnernes lægemiddelkandidat til behandling af Alzheimers, som rykker tættere på målstregen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Samarbejdet mellem japanske Eisai og amerikanske Biogen kan nu fostre en lægemiddelkandidat til behandling af Alzheimers, der rykker i fase 3. Det meddeler Eisai.

Det drejer sig om lægemiddelkandidaten E2609, der er en oral BACE-hæmmer. BACE er et enzym, der er forbundet med udviklingen af amyloid beta, og ved at hæmme dette enzym er forventningen, at man kan forhindre dannelsen af amyloid plak og til sidst bremse udviklingen af sygdommen.

Eisai oplyser videre, at der bliver tale om to fase 3-studier, og at det er forventningen, man går i gang inden årets udgang.

Samarbejdet mellem de to selskaber blev offentliggjort tilbage marts 2014, og fokuserede på den kliniske udvikling af to lægemiddelkandidater fra det japanske selskab, E2609 og BAN2401, som potentielt kan mindske udviklingen og ophobningen af den skadelig plak i hjernen, der menes at spille en stor rolle i forekomsten af Alzheimers.

Eisai står for udviklingen af de to midler, og selskabet vil også stå for at eventuelle ansøgninger om markedsføringstilladelse på alle markeder verden over. På større markeder, såsom i USA og Europa, er det planen, at de to selskaber skal markedsføre de færdige produkter i fællesskab.

Biogen og Eisai vil dele alle omkostninger i forbindelse med udviklingen, ligesom man vil dele pengene fra salget af markedsførte produkter ligeligt. Herudover giver aftalen også Eisai mulighed for at gå med i udvikling og kommercialisering af to Alzheimers-kandidater fra det amerikanske selskab på et senere tidspunkt.

 Biogen i japansk Alzheimers-samarbejde

 Biogen fastholder alzheimerfokus trods investorernes skepsis

 Hundredvis har fejlet: Lundbeck tættere på perleporten end nogensinde før

 Lundbeck får særstatus til Alzheimers-middel i USA  

 Biogen skal have ny topchef

 Biogen starter nye forsøg med alzheimermiddel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også