Nyt biotekfirma tæt på test af Zika-vaccine

En teknologi anvendt til mæslingevaccine kan nu vise sig at være en potentiel løsning til udviklingen af en effektiv vaccine mod den frygtede Zika-virus.
Foto: Andre Penner/AP/POLFOTO
Foto: Andre Penner/AP/POLFOTO

Stadigt flere aktører melder sig på banen i forhold til at udvikle en effektiv vaccine mod den frygtede Zika-virus, der kan forårsage svære hjerneskader hos fostre.

Mens medicinalkoncernen GKS for nyligt meldte sig, er det nu ifølge Reuters det østrigske biotekselskab Themis Bioscience, der er gået ind i kampen mod virussen.

Selskabet har således underskrevet en licensaftale med det franske Institut Pasteur, som giver østrigerne omfattende rettigheder til instituttets Zika-vaccinekandidat, som er baseret på en etableret mæslingevaccineteknologi. Selskabet planlægger at starte kliniske forsøg med vaccinen inden for de næste 12 måneder, hvilket markerer en yderligere acceleration af forskning på området.

Mere end et dusin biotekvirksomheder og andre organisationer arbejder på vacciner mod den mygge-bårne Zika-virus.

 GSK går ind i kapløbet om Zika-vaccine

 Sanofi laver Zika-aftale med Pentagon

 Roche træder frem med ny Zika-test

 Senatet på vej med milliardbevilling til Zika-virus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også