Boehringer indgår potentiel milliardaftale med fransk selskab

Tyske Boehringer Ingelheim satser nu potentielt et milliardbeløb på et fransk biotekselskabs kompetencer inden for udviklingen af lægemidler mod fibrose.

En milliardstor fransk-tysk alliance ser nu dagens lys. For ifølge FierceBiotech har tyske Boehringer Ingelheim valgt at indgå en forsknings- og udviklingsaftale med franske Inventiva Pharma.

Tyskerne betaler op mod 170 mio. euro (1,26 mia. kr.) til franskmændene. Pengene går til kliniske programmer rettet mod ikke-oplyste mål til behandling af idiopatisk pulmonal fibrose (IPF). Det er et område, hvor Boehringer allerede har en tilstedeværelse gennem sin tyrosinkinasehæmmer Ofev.

Inventiva blev oprettet i 2012 gennem et management-buyout af en enhed, som daværende Abbott erhvervede i sin 5,2 mia. euro store overtagelse af Solvays farmaceutiske forretning. Siden da har Inventiva udviklet kandidater mod NASH, systemisk sklerose og en gruppe af sjældne genetiske sygdomme kendt som mucopolysaccharidoses, samtidig med at man har arbejdet med de tidligere kolleger hos Abbvie gennem F&U-aftaler rettet mod autoimmune sygdomme og fibrose.

 Boehringer-topchef: Vi bliver et mere diabetesfokuseret selskab

 Boehringer tilbage på vækstsporet

 Boehringer får ny direktør i Danmark

 Boehringer satser på belgisk biotekselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også