Løven lægger sag an mod kopiproducent i USA

Kopigigantens Actavis’ planer om at lancere en version af et af Leo Pharmas lægemidler i USA, har fået løven til at gå til angreb med et sagsanlæg, skriver Børsen.

Man skal ikke tirre en løve, for så bider den, og det er netop, hvad Leo Pharma nu gør i USA, skriver Dagbladet Børsen i dag.

Kopiproducenten Actavis vil nemlig lancere en generika-version af Leo Pharmas lægemiddel Picato, der bruges til behandling af et forstadie til hudkræft.

Det har fået Leo Pharma til anlægge sag, og søgsmålet vil formentlig udsætte lanceringen af kopien indtil sidst i 2018, hvor midlet går af patent i USA, forventer Leo Pharma.

Picato udgør omtrent 5 pct. af Leo Pharmas samlede salg på 8,5 mia. kr., men salget er faldende i USA, fordi de amerikanske læger hellere bruger traditionel kryoterapi, hvor man fryser sygt væv væk fra huden, skriver Børsen.

Løvens øjne rettet mod nye områder

”Vi er fortsat sultne på opkøb"

Amerikansk succes for Løvens store håb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også