Biotekfirma efterlyser partner med en halv milliard

Det lille biotekfirma Mipsalus er på jagt efter en partner, der kan skyde den halve mia. kr. i virksomhedens hovedaktiv, som er nødvendig for at få produktet ud på markedet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Biotekselskabet Mipsalus jagter en global partner, der kan færdigudvikle og sælge selskabets lægemiddel Phelimin mod den sjældne stofskiftesygdom phenylketonuri, PKU, som kræver, at de ramte er på en streng diæt indtil de bliver voksne for ikke at få hjerneskader.

Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Virksomheden har blandt andet biotekmilliardæren Bo Jesper Hansen, der har tjent en stor del af sin formue på Swedish Orphan Biovitrum (SOBI), som investor. Den tidligere chef for Danske Banks corporate finance-afdeling, Jens Peter Toft, er både hovedaktionær og bestyrelsesformand.

Vurderingen er, at Mipsalus skal bruge tre-fire år på at gøre Phelimin klar til salg på verdensmarkedet, hvor det vil kunne hjælpe 50.000 mennesker, som ikke har en behandlingsmulighed i dag. Det vil koste en partner tæt på en halv mia. kr.

”Vi vil helst ikke havne et sted, hvor produktet drukner, eller der sker noget i organisationen, så produktet bliver lagt på hylden. Vi skal sikre, at der er fremdrift,” siger bestyrelsesformanden til Børsen. Han ønsker sig en partner, der har erfaring inden for sjældne sygdomme og forståelse for firmaets teknologi.

Markedspotentialet for Mipsalus’ lægemiddel vurderes til at være på 5-10 mia. kr.

Biotekmilliardær på jagt efter nye muligheder 

Merck sælger produktrettigheder tilbage til biotekselskab 

Højteknologifonden investerer millioner i PKU-behandling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også