Studie: Plastikhinde og Victoza kan give vægttab på 12 kg

Nyt britisk studie viser stor fedmereduktion ved brug af Novo Nordisks diabetesmiddel i kombination med plastikhinde.
RITZAU FINANS

Et britisk studie viser tegn på, at Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza kan være effektivt til give vægttab hos type 2-diabetikere, hvis det bliver anvendt sammen med vægttabsanordningen Endobarrier.

Omkring 100 type 2-diabetikere er med i det britiske forsøg, der indtil videre har været et ud af to år undervejs, skriver det britiske diabetesforum Diabetes.co.uk.

De patienter, der modtager en kombination af de to behandlinger, har tabt sig mere og har større forbedringer i blodsukkerniveauet, end de, der blot har modtaget en af de to behandlingsformer.

Kombinationen har betydet, at de medvirkende i gennemsnit har tabt sig 12 kilo på det første år, skriver Diabetes.co.uk.

Endobarrier bruges til både vægttab og blodsukkerreduktion. Det er en tynd plastikhinde, der indsnævrer de første 60 centimeter af tyndtarmen, så maden bliver absorberet længere nede i tarmen.

I studiets andet år skal det vise sig, hvordan patienterne håndterer deres type 2-diabetes, når de har fået fjernet deres Endobarrier samt reduceret deres medicinmængde.

Mercks diabetespille fejler i fedtlever-studie

Rebien ser stærk amerikansk konkurrent

Novo-rival: Til den tid vil vi være veletablerede inden for diabetesbehandlingen

Novos guldæg viser potentiale i Alzheimers

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også