Finanshus hæver kursmål på ALK

ABG Sundal Collier har efter sidste uges regnskab fra ALK justeret kursmålet for den danske allergivirksomhed væsentligt op.
AF RITZAU FINANS

Finanshuset ABG Sundal Collier har brugt noget af tiden, siden ALK-Abelló kom med regnskab i sidste uge, til at genoverveje det langsigtede kursmål for aktien.

Det har resulteret i, at kursmålet nu hopper op til 1400 kr. fra tidligere 950 kr. Det gamle kursmål har været klistret på aktien i et år - siden 8. maj 2015, fremgår det af data fra Bloomberg.

Samtidig fastholdes anbefalingen "køb".

ALK-Abelló kom med regnskab for årets tre første måneder i onsdag. Det viste blandt andet, at ALK-Abelló i kvartalet havde gavn af, at selskabets konkurrent Stallergenes Greer havde været sat ud af spillet i en periode. I årets første tre måneder havde selskabet en markant stigende omsætning og indtjening, og det fik selskabet til at opjusteret forventningerne til resten af året.

En aktie i ALK-Abelló steg med 2,6 pct. mandag til 1158 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også