Usikkerhed om amerikansk kæmpekonsolidering

En af sidste års største handler mellem aktører på det amerikanske sundhedsmarked ser måske ud til alligevel ikke at kunne falde på plads i år som ventet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er ifølge Bloomberg News opstået usikkerhed om en gigantisk handel på det amerikanske sundhedsmarked. Det drejer sig om en handel, der i den grad ville have konsolideret betalersiden på det amerikanske marked.

Da Anthem sidste sommer annoncerede, at man ville overtage Cigna, var der tale om en af de helt store handler til en værdi af omkring 48 mia. dollars, og det ville samtidig betyde, at Anthem ville overtage tronen som USA's største spiller på markedet og dermed henvise UnitedHealth til en andenplads på listen over de største udbydere af sundhedsforsikringer i USA.

I sin kvartalsrapport oplyste Cigna imidlertid, at handlen måske som ventet ikke ville blive gennemført i løbet af andet halvår af 2016, fordi de nødvendige myndighedsgodkendelser trækker ud.

"I lyset af kompleksiteten af den regulatoriske proces og det dynamiske miljø er det muligt, at der ikke kan opnås sådanne godkendelser i 2016," skriver Cigna således.

En analytiker peger ifølge Bloomberg News på, at forsinkelsen kunne være et tegn på problemer for aftalen, som er en af to verserende sundhedsforsikringskonsolideringer, der er ved at blive gennemgået af myndighederne, som har udtrykt bekymring over yderligere koncentration af sundhedssektoren.

Sidste sommer indgik storkoncernen Aetna, der har omkring 50.000 ansatte og en årlig omsætning på cirka 50 mia. dollars, således en aftale om at købe sin omtrent ligeså store konkurrent Humana, i en handel til en værdi af 37 mia. dollars.

 Dominoeffekt eskalerer kolossal konsolideringskabale

 Kæmpe milliardopkøb skaber amerikansk forsikringsgigant

 "Jeg har ingen anelse om, hvor de 3 mia dollars kom fra"

 Hospitaler overvejer egen sundhedsforsikring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også