Sundhedsforsikringsgigant overtager positionen som USA's største

Efter endnu en parringsdans mellem to af USA's førende forsikringsselskaber er ny milliardaftale endelig faldet på plads. Det betyder samtidig udskiftning på positionen som USA’s største udbyder af sundhedsforsikringer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF CHRISTIAN GARDE PETERSEN

Milliarderne ruller i giganternes positioneringskamp på det amerikanske marked for sundhedsforsikringer.  

For nylig blev fem sværvægtere til fire, da storkoncernen Aetna Inc. opkøbte konkurrenten Humana og dermed cementerede tredjepladsen på listen over de største udbydere af sundhedsforsikringer i USA.

Nu bliver fire så til tre, efter Anthem fredag annoncerede overtagelsen af konkurrenten Cigna Corporation. Opkøbet betyder samtidig, at Anthem overtager tronen som USA's største spiller på markedet og dermed henviser UnitedHealth til en andenplads.   

Prisen for overtagelsen er vurderet til en værdi af 54,2 mia. dollars. Til gengæld kan Anthem nu se frem til at yde forsikringer til omkring 53 millioner kunder.   

Forstærket konkurrenceposition

Forhandlingerne mellem Anthem og Cigna har været længe undervejs, og Anthem måtte i første omgang se sine tilnærmelser afvist, da selskabet i juni fremsatte et købstilbud på 47 mia. dollars.

Adm. direktør i Anthem Joseph Swedish glæder sig over, at aftalen endelig er kommet i hus.

”Cigna har opbygget et sæt af kompetencer, som komplimenterer vores egne tilbud godt, og det sammensatte selskab vil få en konkurrencedygtig position på tværs af kommercielle, statslige og internationale segmenter," siger han i en pressemeddelelse.   

Røgen har lagt sig

Med fredagens opkøb ser det ud til, at positioneringskampen for en stund er indstillet.

En analytiker fra Blomberg forudsagde i juni, at de fem store spillere ville være reduceret til tre, når røgen har lagt sig. Den profeti er nu gået i opfyldelse.

 

 Kæmpe milliardopkøb skaber amerikansk forsikringsgigant

 Yderligere konsolidering i den amerikanske sundhedsforsikringsindustri

 Amerikansk priskrig vil sprede sig

 Amerikansk priskrig begyndt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også