Valeant opretter intern priskomité

Canadiske Valeant har nu oprettet en intern priskomité, der skal overvåge medicinpriserne på selskabets lægemidler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Måske belært af tidligere (dårlige) erfaringer med medicinpriser, har det stormombruste canadiske medicinalselskab nu oprettet en intern priskomité, der skal holde øje med priserne på selskabets lægemidler. I følge nyhedsbureauet Reuters kommer den nye adm. direktør i selskabet, Joe Papa, til at blive formand for komitéen, der får navnet "The Patient Access and Pricing Committee." Joe Papa får i komitéen selskab af andre medarbejdere hos Valeant herunder læger, forskere og andre ledende medarbejdere.

Blandt andet vil man i den nye priskomité starte med at kigge på priserne på de fire lægemidler Nitropress, Isuprel, Cuprimine og Syprine, der i sidste uge var omdrejningspunkt for en høring, der lå inden den meget omtalte høring i Senatet. Valeant hævede prisen på Isuprel med 720 pct. og Nitropress med 310 pct., efter man erhvervede hjertemedicinen i 2015. Cuprimine og Syprine blev hævet med henholdsvis 5878 pct. og 3162 pct.

 Valeants direktør i den varme stol i ni timer

"Valeant har begået fejl i den måde, hvor man tidligere har prissat sine lægemidler, og vi er fast besluttede på at sikre, at disse fejl ikke gentages. Denne nye komité vil tilegne sig en disciplineret tilgang til at gennemgå virksomhedens prissætning af lægemidler, og vil overveje konsekvenserne for patienter, læger og vores sundhedsindustri," udtaler adm. direktør Joe Papa i en meddelelse.

 Valeant-boss fortryder prisstigninger

 Papa skal redde kriseramte Valeant 

 Valeant vil overveje at sænke prisen på meget dyre lægemidler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også