Google opsnapper biotekfolk i ny hyringsrunde

Det er småt med tilgængelige informationer om, hvad Googles life science-afdeling, Verily, egentlig laver, men nu har selskabet hyret en række nye folk fra etablerede biotekselskaber.
Foto: PR/Google
Foto: PR/Google

Teknologiselskabet Googles life science-afdeling har indtil videre været omgivet med en vis grad af mystik, for Verily, som spin out-selskabet hedder, har ikke været voldsomt meddelsomme om dets projekter. Men en række nye ansættelser og stadig åbne stillinger giver måske et praj om Verilys ambitioner. Det skriver branchemediet Biospace.

Selskabet har allerede hyret en række folk til udvikling af software-, hardware- og sensorteknologi, men nu har Verily altså fået fat i flere biotekfolk fra særdeles veletablerede selskaber som Amgen, Abbott og Illumina. Jason Hipp, der tidligere har været ved Bristol-Myers Squibb, er blevet leder af patologiafdelingen, mens en prominent kardiolog fra blandt andet Harvard Medical School, Jessica Mega, har indtaget pladsen som medicinsk direktør.

Derudover mangler Verily stadig at få fat i folk til at udfylde pladserne som blandt andet immunologiforsker, ledende ingeniør for robotkirugi, leder af klinisk forskning og produktmanager for diabeteskontrol. Netop diabeteskontrol er et af de områder, hvor Verily faktisk har været ude og tale om dets projekter – sidste år meldte selskabet om et partnerskab med Novartis om at udvikle blodsukkermålende kontaktlinser, og i august indgik man også et diabetespartnerskab med Sanofi, om end detaljerne i det samarbejde ikke er blevet afsløret.

 Novartis vil teste google-linser i det nye år 

 Google investerer massivt i medicinal og medico 

 Google kaster sig over epigenitik

 Google-familien lancerer nye sundhedstiltag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også