Novo-direktør: Halvdelen af vores milliardforretning udsat

Et kommende blødermiddel fra Roche har længe været betragtet som en markant trussel mod Novo Nordisks bløderforretning, og nu erkender finansdirektør Jesper Brandgaard omfanget af truslen fra schweizerne.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR

Det er langt fra en hemmelighed, at blødermidlet ACE910 fra schweiziske Roche har potentiale. Både analytikere, investorer og den danske konkurrent Novo Nordisk har tidligere anerkendt lægemiddelkandidatens mulige effekt på det lukrative hæmofilimarked.

Men i fredagens Berlingske sætter Novos finansdirektør Jesper Brandgaard nu nogle estimater på konkurrencens betydning for salget af selskabets blødermiddel Novoseven, hvis Roches antistofbaserede lægemiddel bliver godkendt, hvilket ventes at blive afklaret i 2017.

"Omkring halvdelen af vores Novoseven-forretning vil være udsat, hvis det middel kommer igennem og bliver godkendt. Nu kommer det ikke ud i hele verden på én gang, så det bliver nok en gradvis påvirkning, men det er klart, at fra 2018 og i årene efter kan der være en negativ påvirkning," siger Jesper Brandgaard til Berlingske.

Det er bestemt ikke en uvæsentlig del af forretningen, der er i spil. Novoseven solgte således i 2015 for 10,06 mia. kr. og udgør i dag næsten 95 pct. af det samlede salg i Novos hæmofiliforretning.

Selskabet har dog selv en antistofbaseret kandidat i pipelinen i form af concizumab. Den ligger dog så tidligt i den kliniske pipeline, at man ifølge Jesper Brandgaard skal ind i begyndelsen af næste årti, før Novo kan få den på markedet.

 Skepsis omkring Novos bløderforretning

 Rival truer Novos blødermilliarder

 Roche får FDA-medvind til blødermiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også