Bank sænker anbefaling for ALK

Danske Bank anbefaler et Hold på ALK-aktien, men hæver dog kursmålet en smule.
AF RITZAU FINANS

ALK-Abelló har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank.

I samme omgang hæver banken dog kursmålet til 1100 kr. fra tidligere 1006 kr., fremgår det af en analyse fra banken.

"Vi hæver kursmålet, da vi mener, at prissætningen er fair. Vi ser stadig muligheder i forbindelse med en konkurrents produktionsstop - men mulighederne for en længerevarende effekt mangler vi at se," skriver banken i en analyse.

Det er franske Stallergenes, der hentydes til. Stallergenes fik i slutningen af sidste år et påbud om midlertidigt at indstille sin produktion i Frankrig. Det skete efter problemer med indkøring af et nyt it-system, hvilket resulterede i driftsmæssige forstyrrelser og forkerte produktleverancer.

Påbuddet gik blandt andet på, at Stallergenes skulle indstille sin produktion og distribution af produkter, der er blevet produceret på selskabets franske fabrik i Antony.

I februar kunne den franske konkurrent så fortælle, at de franske myndigheder havde givet lov til, at selskabet kunne genoptage produktionen.

Da Stallergenes i december måtte stoppe sin produktion, sad det franske selskab ifølge ALK-Abelló på omkring 70 pct. af markedet for allergimedicin i Frankrig, mens det danske selskab selv havde de sidste 30 pct.

En aktie i ALK-Abelló falder 1,3 pct. torsdag til 1037 kr.

ALK-konkurrent præsenterer nye data

Trods stor fremdrift hos ALK sænker Sydbank anbefalingen 

Nye konkurrentproblemer giver ALK mere medvind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også