Sanofi indgår asiatisk biotekalliance

Som led i oprustning på sin tidlige pipeline har det franske medicinalselskab Sanofi indgået en ny samarbejdsaftale med et asiatisk biotekselskab om antistof-baserede midler mod kræft.
Foto: PR
Foto: PR

Franske Sanofi fortsætter med at polstre dets tidlige pipeline med nye opkøb og nye samarbejdsaftaler. Denne gang er det biotekselskabet Hummingbird, som er baseret i Singapore og Shanghai, der er målet. Der er ikke oplyst nogen finansielle detaljer omkring aftalen, men samarbejdet gælder Hummingbirds to prækliniske aktiver mod kræft. Det skriver FierceBiotech.

Hummingbird fokuserer særligt på kræftformer, hvor der er stort behov for forbedrede behandlinger i Asien, og de to lægemiddelkandidater retter sig da også mod netop sådanne to sygdomme. MHBD 1 retter sig mod et bestemt protein, som er impliceret i en række former for adenokarcinomer (ondartede svulster udgående fra kirtelvæv), særligt i tarme og lunger. Efter planen skal midlet rykke i fase 1 til næste år. Kandidat nummer to, der ikke er ligeså langt fremme i udviklingen, er et immunonkologisk middel, som særligt retter sig mod leverkræft.

Meldingen kommer kun kort tid efter, at Sanofi har annonceret en 340 mio. dollars stor investering i dets faciliteter for biofarmeceutisk og antistof-forskning i Belgien, og er endnu et led i at få større aktivitet ind i den tidlige pipeline og særligt på kræftomådet. Franskmændene har blandt andet lavet aftaler med det private biotekselskab Warp Drive Bio i januar, og Innate Pharma og eftersigende jagter de også det amerikanske biotekselskab Medivation.

 Sanofi dropper købsoption, spytter milliarder i cancersamarbejde 

 Sanofi indgår endnu et milliardpartnerskab  

 Amerikansk selskab afviser Sanofis frieri

 Sanofi skyder gang i denguefeber-vaccine  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også