Sanofi investerer milliardbeløb i Belgien

Sanofi vil udvide sin produktionsenhed i Geel i Belgien, så den også kan producere monoklonale antistoffer til de nye lægemidler, som den franske koncern arbejder på i sin pipeline.
Foto: PR
Foto: PR

Den franske medicinalkoncern Sanofi meddeler her til morgen i en pressemeddelelse, at den vil investere 300 mio. euro, altså lidt over 2,2 mia. kroner, i at udvide sin produktionsenhed i Geel i Belgien.

Enheden i Geel, der startede op i 2001, producerer i dag proteiner til behandling af den sjældne genetiske nueromuskelære sygdom, der hedder Pompes sygdom.

Meningen er, at fabrikken nu skal udvides, så den også kan producere monoklonale antistoffer til Sanofis pipeline.

"Vi har en robust pipeline af biologiske lægemidler i udvikling, inklusive monoklonale antistoffer, og denne investering fremmer vores arbejde og ekspertise inden for nøglesygdomme som hjerte/karsygdomme, leddegigt og børneeksemen, atopisk dermatitis,” udtaler Philippe Luscan, der er koncerndirektør for Global Industrial Affairs og topchef for Sanofi i Frankrig i en pressemeddelelse.

Udvidelsen i Geel vil betyde 8.000 kvadratmeter mere og nye kvalitetskontrollaboratorier samt en del nyansættelser.

Amerikansk selskab afviser Sanofis frieri

Sanofi skyder gang i denguefeber-vaccine 

Ny F&U-chef i Sanofi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også