Dansk-ledet medicinalselskab bygger nyt

Irske Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen vil investere over 2,6 mia. kr. i et nyt produktionsanlæg, som skal ligge lidt uden for Dublin.
Foto: Shire/ PR
Foto: Shire/ PR

Det seneste års tid har været dyrt for irske Shire, der har foretaget flere opkøb, kulminerende med købet af amerikanske Baxalta i januar til 32 mia. dollars, hvilket den gang svarede til næsten 220 mia. kr.

Men Shire er ikke færdig med at bruge penge, for nu planlægger specialisten i sjældne sygdomme, der ledes af danske Flemming Ørnskov, at bygge et nyt produktionsanlæg til 400 mio. dollars, altså lidt over 2,6 mia. kr.

Det skriver blandt andre FiercePharma.

Opførelsen af den nye fabrik, som er selskabets første i Irland, skal ligge i Piercetown, omkring 20 km. uden for Dublin, og opførelsen begynder til sommer. Shire bygger den nye fabrik for at imødegå stigende efterspørgsel på selskabets produkter. Blandt andet ADHD-medicin, medicin mod overspisning og en særlig form for arvelig nældefeber.

Det vil betyde 400 nye jobs, når fabrikken står klar i 2019.

”Det er fundamentalt for os, at øge vores biologiske produktionskapacitet, hvis vi skal nå vores ambition om at blive verdens førende bioteknologiske selskab med fokus på sjældne sygdomme og andre særlige tilstande,” udtaler Flemming Ørnskov i en pressemeddelelse.

Handlen er stadig i gang

Shire, der ud over det nye anlæg, kun har et produktionsanlæg i USA, flyttede sit hovedsæde fra Storbritannien til Irland i 2008 for at undgå de høje selskabsskatter. Og det var også et argument, da Shire lokkede Baxalta til forhandlingsbordet.

I starten af april røg handlen, der kunne have dannet verdens største medicinalselskab, mellem Pfizer og Allergan på gulvet, fordi USA ændrede skatteregler, så det bliver mere besværligt for selskaber, at flytte i skattely. Det havde Pfizer og Allergan nemlig også havde planer om at gøre i Irland.

I den forbindelse blev der sat spørgsmålstegn ved, om det også kan betyde noget for Shires opkøb af Baxalta, der først ventes at gå endeligt igennem omkring sommer. Ikke mindst fordi myndighederne også tidligere har sat en kæp i hjulet for en handel mellem Shire og AbbVie.

Men Flemming Ørnskov har understreget, at handlen med Baxalta stadig er gældende.

Ørnskov fik lønhop på 422 pct. sidste år

Ventet vækstopbremsning hos Shire

Shire har opkøbt Baxalta 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også