Novo Nordisk præsenterer gode resultater med diabetesmidler

Victoza og semaglutid var begge på programmet under endokrinologikongressen ENDO 2016 i weekenden, og Novo Nordisk kunne fremvise gode resultater på begge fronter.
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk kunne i weekenden præsentere gode resultater med både diabetesmidlet Semaglutid og Victoza (Liraglutid) på en ENDO 2016-kongressen i Boston. Præsentationen indeholdt dog ikke det store overraskelser.

Det fortæller Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft til Ritzau Finans.

"Der var ikke rigtigt noget nyt. Det er ikke noget, der kommer til at flytte det helt store. Hvis man ser på Semaglutid, så har Novo Nordisk offentliggjort toplinjeresultater for Sustain 1, og præsentationen var bare en uddybning af de her tidligere offentliggjorte resultater. Det vil næppe komme til et flytte kursen ret meget," siger han.

Medicinalvirksomheden oplyste lørdag i en pressemeddelelse om præsentationen, at resultaterne fra det første kliniske fase 3a-studie af Semaglutid viser positive resultater. GLP-1-analogen, der skal tages en gang ugentligt, forbedrer således blodsukkerreguleringen signifikant sammenlignet med placebo hos voksne med type 2-diabetes, der tidligere alene blev reguleret ved hjælp af diæt og motion. Studiet viste også, at voksne behandlet med Semaglutid reducerede deres kropsvægt mere i forhold til voksne, der fik placebo, og samtidig opnåede de større Hba1c-reduktioner.

Om lørdagen skrev selskabet en pressemeddelelse om endnu en god nyhed, der ligeledes skulle præsenteres på ENDO 2016, der er det amerikanske videnskabelige selskabs Endocrine Societys årskongres i Boston. Heller ikke her var der tale om helt nye oplysninger, fortæller Søren Løntoft.

I meddelelsen stod der, at resultaterne fra et klinisk studie, der sammenlignede Victoza (Liraglutid) og Sitagliptin, viser, at Victoza reducerer langtidsblodsukkeret hos voksne med type 2-diabetes bedre i forhold til fortsat behandling med Sitagliptin. Voksne, der skiftede til Victoza opnåede desuden signifikant større reduktioner i kropsvægten, end dem der fortsatte med Sitagliptin, og flere nåede målene om et HbA1c-niveau på 7 pct.

 Danske: Victoza kan få amerikansk medvind

 Novo skal ind på 100 mia kr stort marked

 ”semaglutid er simpelthen bare vores bedste skud” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også