Danske Regioner afviser slinger i Lundbeck-vals

Der er ikke blevet kigget nærmere på Lundbecks betydning som arbejdsplads og forskningssponsor i beslutningen om, hvorvidt Danske Regioner skulle lægge sag an mod selskabet.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Beslutningen om ikke at sagsøge Lundbeck er fra Danske Regioners side udelukkende baseret på jura. Det siger Danske Regioner efter, at der er blevet rejst spørgsmål om, hvilke parametre der har været brugt til at vurdere sandsynligheden for at vinde i en sag mod selskabet. Det skriver Finans.

"Det eneste forhold, som har spillet ind i sagen, er den juridiske vurdering, som vi har modtaget fra Amgros. Det fremgår af vurderingen, at der ikke er noget nyt i sagen, som har gjort det mere sandsynligt, at Danske Regioner vil kunne vinde en eventuel retssag," oplyser seniorkonsulent Thomas Birk Andersen, Danske Regioner, i en mail til Finans.

Den melding kommer efter, at Finans har fået aktiindsigt i interne papirer, som viser, at der også er blevet skelet til Lundbecks betydelige rolle i det danske samfund. I de papirer hedder det sig, at en sag mod Lundbeck både kan opfattes som om, at man ikke passer ordentligt på de offentliges penge (hvis man ikke lægger sag an), men også at det vil blive opfattet negativt af Lundbeck (hvis man lægger sag an).

Flere eksperter undrer sig over formuleringen, som de anser som unødvendig og besynderlig at inddrage i en juridisk vurdering, om end den ikke er ulovlig at medtage. 

 Offentlig indkøber brugte usaglige argumenter i Lundbeck-opgør

 Regionerne opgiver krav mod Lundbeck

 Christiansborg skal bremse urimelig medicinprofit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også