ALK dropper med små 2 pct. ved børsstart

Markedet reagerer mildt negativt ved børsåbningen dagen efter fyringen af Jens Bager.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Allergivirksomheden Alk-Abelló falder ved børsåbningen tirsdag morgen, hvor aktien dropper med næsten 2 pct. 954 kr.

Det sker i kølvandet af, at allergikoncernen mandag eftermiddag efter børsens lukketid oplyste, at selskabets administrerende direktør, Jens Bager, fratrådte sin stilling med øjeblikkelig virkning fra 22. februar 2016. Bestyrelsesformanden, Steen Riisgaard, skal fungere som direktør, indtil en afløser er fundet. Han oplyste mandag, at processen med at finde en ny direktør er sat i gang.

"Vi leder meget bredt - og internationalt. Vi skal finde en, der har de kommercielle kompetencer i orden, som kan lede os globalt. Jeg forventer, at det kommer til at tage mellem fire og seks måneder at få en ny direktør på plads," sagde Steen Riisgaard til Ritzau Finans.

Det er desuden kun små 14 dage siden, at virksomheden fremlagde et regnskab, der viste, at selskabet forventer en organisk vækst på 10 pct. i basisforretningen i 2016.

ALK-formand: Umiddelbart lyder det også unfair, men vi skal se på virksomhedens tarv

ALK-Abelló fyrer topchef

ALK-topchef ser frem til 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også