Globale farma-direktører advarer mod ”Brexit”

Tiden for en britisk folkeafstemning om medlemskab af EU rykker tættere på, og nu blander farmaindustrien sig i koret af dem, der advarer landet mod at melde sig ud af det europæiske fællesskab.
Foto: London Array
Foto: London Array

Storbritanniens videnskabsfolk vil blive isolerede og få mindre indflydelse i den medicinske verden, hvis landet melder sig ud af EU.

Det mener flere topdirektører i farmaindustrien, der nu er gået sammen om at advare den britiske premierminister David Cameron, der i disse dage kæmper for at få strikket en aftale om særlige britiske EU-vilkår sammen, inden en mulig britiske folkeafstemning til juni. Det skriver Financial Times.

Opråbet fra farma-direktørerne kommer efter Cameron har opfordret erhvervslivets ledere til at blande sig i debatten, og flere og flere blander sig nu i koret omkring risikoen ved, at Storbritannien melder sig ud af EU – det der populært går under ordet ”Brexit”.

John Lechletier, topdirektør hos Eli Lilly, har sagt til Financial Times, at det ville være ”en skam og en fejl”, hvis Storbritannien melder sig ud af EU. Amerikanske Eli Lilly har 2.800 ansatte i Storbritannien fordelt på fire steder, heraf en stor forskningsafdeling i Surrey. John Lechletier har sagt at den britiske forskningsafdeling er et globalt forskningscenter, som har folk fra alle EU-lande ansat, og at det er hans personlige mening, at hvis man stemmer for at forlade EU, så vil det på lang sigt isolere Storbritannien.

Roger Perlmutter, der er forskningsdirektør i amerikanske Merck har sagt, at en Brexit vil være en udfordring for landets videnskabsfolk, der har haft stor gavn af støtteprogrammer fra EU.

EU-skeptiker peger dog på, at et land som Schweitz, der har en Europas største medicinalindustri målt på børsværdi, er bevis på, at livet uden for EU ikke er uforeneligt med en blomstrende sektor inden for life science.

Cameron skal mødes med EU’s andre stats- og regeringsledere til et topmøde i februar og snakke om de særlige britiske betingelser, men sagde ved sidste uges World Economic Forum i Davos, at han ikke har travlt, hvis han ikke kan få de rette betingelser.

 Medicinalkonsortium til kamp mod antibiotika-resistens 

 Biotek-alliance efterspørger politisk kampvilje mod multiresistens 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også